Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
mindelig stribet, at en Hest uden Striber ikke anses for at være
fuldblods; dette er blevet mig sagt af Oberst Poole, som har under-
søgt Racen for det indiske Gouvernement. Der er altid en Stribe
nedad Ryggen, Benene er i Almindelighed stribede, og Skulder-
striben, der undertiden er dobbelt og undertiden tredobbelt, er al-
mindelig; desuden er Hovedets Sider undertiden stribede. Striberne
er oftest tydeligst hos Føllene og forsvinder undertiden ganske hos
de gamle Heste. Oberst Poole har set baade graa og brune Kat-
tywar-Heste, der var stribede, da de folede første Gang. Jeg har
ogsaa Grund til, efter hvad Hr. W. W. Edwards har sagt mig, at
antage, at Rygstriben hos den engelske Væddeløbshest er meget
almindeligere hos Føllet end hos det voksne Dyr. Selv har jeg for
nylig opelsket et Føl af en brun Hoppe (falden efter en flamsk
Hoppe ved en Berber-Hingst) og en brun engelsk Væddeløbshingst;
dette Føl var, da det var en Uge gammelt, tegnet paa Bagbenene og
paa Panden med talrige, meget mørke, zebraagtige Striber, og og-
saa dets Ben var svagt stribede, alle Striberne forsvandt snart fuld-
stændigt. Uden her at ville gaa ind paa Detaljer, vil jeg blot an-
føre, at jeg har samlet Eksempler paa Ben- og Skulderstriber hos
Heste af meget forskellige Racer og fra forskellige Lande, lige fra
Britannien til Østkina og fra Norge i Nord til det malayiske Arkipe-
lag i Syd. I alle Dele af Verden forekommer disse Striber, mest
graabrune og musegraa.*)
Oberst Hamilton Smith, som har skrevet om dette Emne, tror,
at de forskellige Hesteracer nedstammer fra flere forskellige Ra-
cer, af hvilke en, den graabrune, var stribet, og alle de ovenfor
nævnte Tilfælde skyldes fordums Krydsninger med Dyr af den gamle
graabrune Form. Men denne Opfattelse er ganske vist ikke holdbar,
thi det er i høj Grad usandsynligt, at det tunge belgiske Trækdyr,
Wales-Ponien, Væddeløbshesten, den lange smalle Kattywar-Race
o. s. v., som bor i de forskelligste Egne af Verden, at de allesam-
men skulde være bleven krydsede med en saadan antagen oprindelig
Form. Lad os nu se, hvilke Virkninger Krydsning af de forskel-
lige Arter af Hesteslægten har haft. Rollin forsikrer, at det alminde-
*) Jeg har ikke kunnet finde noget dansk Ord, der svarede til det en-
gelske : „dun“ . Darwin siger om denne Betegnelse: „i „dun“ ligger der en
hel Skala af Farver, lige fra en Farve, der ligger imellem brunt og sort,
og til en, der nærmer sig stærkt til flødefarvet. O. A.
Darwin: Arternes Oprindelse.
12