Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

179 racer; de nedstammer fra en Due (to eller tre Underarter eller geo- grafiske Racer heri med indbefattede) af en blaalig Farve, med visse Tværstriber og andre Tegninger, og naar nu en eller anden Race ved simpel Variering faar en blaaagtig Farve, saa kommer altid disse Tværstriber og andre Tegninger til Syne igen, men uden at der for øvrigt foregaar nogen Forandring i Form eller Karakter. Naar de ældste og bedste Racer af forskellige Farver bliver krydsede, har den blaa Farve med dens Tværstriber og Tegninger en stærk Ten- dens til at komme til Syne igen hos Bastarderne. Jeg har sagt, at den Hypotese, der giver den rimeligste Forklaring af, at meget gamle Karakterer igen viser sig, er den, at der er en Tendens hos Ungerne i enhver Generation til at frembringe Karakterer, der længe har været tabt, og at denne Tendens af ubekendte Grunde underti- den slaar igennem. Og vi har netop set, at Striberne hos forskellige Arter af Hesteslægten enten er tydeligere eller forekommer hyp- pigere hos Ungerne end hos de voksne. Kald Dueracerne, af hvilke nogle i Aarhundreder har holdt sig udprægede, Arter, og hvor nøje stemmer dette Forhold da ikke overens med Forholdet hos Heste- slægten ! Jeg indlader mig, for mit Vedkommende, ganske rolig paa at se Tusinder og atter Tusinder af Generationer tilbage, og jeg ser da, at et Dyr, stribet som en Zebra, men maaske i andre Henseen- der meget forskelligt, er den fælles Stamform til Hesten (enten den saa nedstammer fra en eller flere vilde Former) til Æslet, Hemio- nus, Kvaggaen og Zebraen. De som tror, at enhver Art af Hesteslægten er bleven skabt uafhængig af alle andre, de vil, antager jeg, gaa ind paa, at hver enkelt Art er bleven skabt med en Tendens til at variere (baade i vild og i tam Tilstand) paa den ejendommelige Maade, at de ofte blev stribede ligesom Slægtens andre Arter. Der maatte vel end- videre siges, at enhver enkelt Art var bleven skabt med en Tendens til, naar den blev krydset med Arter, der levede i fjerne Egne af Verden, at frembringe Hybrider, der i deres Striber lignede, ikke deres Forældre, men andre af Slægtens Arter. At ville gaa ind paa denne Synsmaade, synes mig at være det samme som at forkaste en virkelig for en uvirkelig eller i det mindste ubekendt Grund. Det er, at gøre Vorherres Værker til Spilleværk og Bedrag; jeg vilde næsten lige saa gerne tro med de gamle Kosmogonister, at de fossile 12*