Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
racer; de nedstammer fra en Due (to eller tre Underarter eller geo-
grafiske Racer heri med indbefattede) af en blaalig Farve, med visse
Tværstriber og andre Tegninger, og naar nu en eller anden Race ved
simpel Variering faar en blaaagtig Farve, saa kommer altid disse
Tværstriber og andre Tegninger til Syne igen, men uden at der for
øvrigt foregaar nogen Forandring i Form eller Karakter. Naar de
ældste og bedste Racer af forskellige Farver bliver krydsede, har
den blaa Farve med dens Tværstriber og Tegninger en stærk Ten-
dens til at komme til Syne igen hos Bastarderne. Jeg har sagt, at
den Hypotese, der giver den rimeligste Forklaring af, at meget
gamle Karakterer igen viser sig, er den, at der er en Tendens hos
Ungerne i enhver Generation til at frembringe Karakterer, der længe
har været tabt, og at denne Tendens af ubekendte Grunde underti-
den slaar igennem. Og vi har netop set, at Striberne hos forskellige
Arter af Hesteslægten enten er tydeligere eller forekommer hyp-
pigere hos Ungerne end hos de voksne. Kald Dueracerne, af hvilke
nogle i Aarhundreder har holdt sig udprægede, Arter, og hvor nøje
stemmer dette Forhold da ikke overens med Forholdet hos Heste-
slægten ! Jeg indlader mig, for mit Vedkommende, ganske rolig paa
at se Tusinder og atter Tusinder af Generationer tilbage, og jeg ser
da, at et Dyr, stribet som en Zebra, men maaske i andre Henseen-
der meget forskelligt, er den fælles Stamform til Hesten (enten den
saa nedstammer fra en eller flere vilde Former) til Æslet, Hemio-
nus, Kvaggaen og Zebraen.
De som tror, at enhver Art af Hesteslægten er bleven skabt
uafhængig af alle andre, de vil, antager jeg, gaa ind paa, at hver
enkelt Art er bleven skabt med en Tendens til at variere (baade i
vild og i tam Tilstand) paa den ejendommelige Maade, at de ofte
blev stribede ligesom Slægtens andre Arter. Der maatte vel end-
videre siges, at enhver enkelt Art var bleven skabt med en Tendens
til, naar den blev krydset med Arter, der levede i fjerne Egne af
Verden, at frembringe Hybrider, der i deres Striber lignede, ikke
deres Forældre, men andre af Slægtens Arter. At ville gaa ind paa
denne Synsmaade, synes mig at være det samme som at forkaste
en virkelig for en uvirkelig eller i det mindste ubekendt Grund. Det
er, at gøre Vorherres Værker til Spilleværk og Bedrag; jeg vilde
næsten lige saa gerne tro med de gamle Kosmogonister, at de fossile
12*