Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

180 Skaller aldrig har omsluttet levende Dyr, men er bleven skabt inde i Stenen som skuffende Gengivelser af de Muslinger, der lever ved Kysterne. Résumé. Vor Uvidenhed om Varieringslovene er stor. Ikke i ét Tilfælde af hundrede ser vi os i Stand til at angive nogen som helst Grund til, at denne eller hin Del har varieret. Men naar vi i enkelte Til- fælde er saaledes stillede, at vi kan anstille en Sammenligning, saa synes Lovene at have virket saaledes, at de har afstedkommet mindre Forskelligheder mellem Varieteterne af samme Art, og større Forskelligheder mellem Arterne af samme Slægt. Forandrede Livs- betingelser medfører i Almindelighed ren fluktuerende Variabilitet, men undertiden bliver de Aarsag til direkte og bestemte Virkninger, og disse kan i Tidernes Løb blive stærkt udprægede, skønt vi gan- ske vist ikke ligefrem har Beviser i saa Henseende. Vane, Brug og Ikke-Brug synes i mange Tilfælde at have frembragt temmelig be- tydelige Virkninger; Vanen ved at fremkalde Ejendommeligheder ved Konstitutionen, Brug ved at styrke og Ikke-Brug ved at svække og formindske Organer. Homologe Dele søger at variere paa samme Maade, ligesom der da ogsaa hos dem er en Tilbøjelighed til Sam- menvoksning. Modifikationer af haarde og af udvortes Dele paavir- ker undertiden bløde og indvortes Dele. Naar en Del bliver meget stærkt udviklet, søger den maaske at drage Næring fra de tilstø- dende Dele; og enhver Bygningsdel, som kan undværes uden Ska- de, vil blive sparet. Forandringer i Bygning i en ung Alder kan paa- virke Dele, der senere bliver udviklede, og i mange Tilfælde ind- træder der uden Tvivl en korrelativ Variering, hvis Natur vi er ude af Stand til at forstaa. Hyppigt forekommende Dele er variable i Antal og i Bygning, maaske fordi saadanne Dele ikke er bleven ensidigt udviklede til at udføre en bestemt Funktion, saa at der ikke er bleven vaaget nøje over deres Modifikationer. Det er rime- ligvis af samme Grund, at organiske Væsener, der staar lavt i Sy- stemet, er mere variable end de, der staar højere og har deres hele Organisation mere differentieret. Artskaraktererne — d. v. s. de Karakterer, som har forandret sig siden de forskellige Arter af sam- me Slægt bøjede af fra en fælles Stamform — er mere variable end