Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

181 Slægtskaraktererne — d. v. s. saadanne, som er bleven nedarvede for lang Tid siden og ikke er bleven forandrede senere. I disse Bemærk- ninger har vi holdt os til enkelte Dele eller Organer, der endnu er variable, fordi de for nylig har varieret og derved er bleven forskel- lige ; men vi har i det andet Kapitel set, at det samme ogsaa gælder om hele Individet, thi i et Distrikt, hvor der findes mange Arter af en Slægt — d. v. s. hvor der tidligere har været megen Variering og Differentiering, eller hvor den Fabrik, der frembringer nye Arter, har været rigtig i Gang — i det Distrikt og blandt disse Arter finder vi nu gennemsnitlig flest Varieteter. Sekundære Kønskarakterer er i høj Grad variable, og saadanne Karakterer er meget forskellige indbyrdes hos Arter af samme Gruppe. I Almindelighed er Variabi- liteten hos de samme Dele af Organisationen bleven benyttet til at give Kønnene af samme Art sekundære Kønsforskelligheder og den samme Slægts forskellige Arter Artsforskelligheder. En Del eller et Organ, der er udviklet til en usædvanlig Størrelse eller paa en usædvanlig Maade i Sammenligning med den samme Del eller med det samme Organ hos de beslægtede Arter, maa have undergaaet en overordentlig stor Mængde Modifikationer, siden Slægten opstod, og saaledes kan vi forstaa, hvorfor den eller det endnu er i langt højere Grad variabel end andre Dele og Organer; thi selve Varie- ringen er en langvarig og langsom Sag, og Kvalitetsvalget vil i saa- danne Tilfælde endnu ikke have faaet Tid til at faa Herredømmet over Tendensen til at variere endnu mere og vende, tilbage til en mindre modificeret Tilstand. Men naar en Art med et eller andet usædvanligt udviklet Organ er bleven Stamform for en Mængde modificerede Efterkommere — hvilket, efter vor Mening, maa være en meget langsom Sag, der fordrer et meget langt Tidsrum — i saa Tilfælde vil det være lykkedes Kvalitetsvalget at give Organet en bestemt Karakter, paa hvor overordentlig en Maade det saa end har været udviklet. Arter, der har arvet næsten den samme Konsti- tution fra en fælles Slægtning, og som er udsat for Indflydelser af samme Slags, frembyder, som naturligt er, analoge Varieringer, eller ogsaa kan de nu og da vende tilbage til nogle af deres gamle Forfædres Karakterer. Om endskønt der ikke opstaar nye og vigtige Modifikationer ved Atavisme og analoge Varieringer, saa forøger dog saadanne Modifikationer den skønne og harmoniske Forskellig- hed, der overalt møder os hos de organiske Væsener.