Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
anden remplacerende Arter. I saa Tilfælde maa Overgangsformer
mellem de forskellige Arter og deres fælles Stamform tidligere have
levet paa hvert isoleret Landstykke, men disse Mellemled vil ved
Kvalitetsvalget være bleven opløst og udryddede, saa at man ikke
længe vil finde dem i levende Live.
For det tredje: naar to eller flere Varieteter er bleven dannede i
forskellige Dele af en nøje sammenhængende Strækning, saa er det
sandsynligt, at der først vil være bleven dannet Overgangsformer i
de mellemliggende Bælter; men de vil i Almindelighed kun have
været af kort Varighed, thi disse Overgangsformer vil, af allerede
tidligere angivne Grunde (nemlig paa Grund af det, vi ved om den
virkelige Fordeling af nær beslægtede, hinanden remplacerende
Arter og ligeledes om almindeligt antagne Varieteter), forekommer
i de mellemliggende Bælter i ringere Antal end de Varieteter, som
de er Bindeled imellem. Alene af den Grund vil de mellemliggende
Varieteter være tilbøjelige til nu og da at uddø, og ved de andre
Modifikationer, som bevirkes ved Kvalitetsvalget, vil de næsten sik-
kert blive slagne og afløst af de Former, som de forbinder, thi naar
disse Former eksisterer i større Antal, vil de i det hele taget frem-
byde mere Variering og saaledes blive mere forbedrede ved Kva-
litetsvalget og vinde større Fordele.
Endelig, naar man ser hen til ikke en eller anden bestemt Tid,
men til alle Tider, saa maa der ganske vist, dersom min Teori er
rigtig, have eksisteret utallige Overgangsformer, der nøje forbandt
alle Arter af samme Gruppe med hverandre; men som det saa ofte
er bleven bemærket, bliver ved selve Kvalitetsvalget Stamformerne
og Mellemleddene udryddede. Som en Følge deraf kan Vished for,
at de tidligere har eksisteret, kun faas ved fossile Levninger, der
er bleven bevarede, som vi i et kommende Kapitel skal søge at vise
det, i en meget ufuldkommen Tilstand.
Om Oprindelsen af og om Overgangen hos organiske Væsener
med ejendommelige Vaner og Bygningsmaader.
De, som bekæmper min Maade at se Sagen paa, har spurgt om,
hvorledes f. Eks. et Landrovdyr kan være blevet forvandlet til et
Dyr, der opholder sig i Vandet; thi, siger de, hvorledes kan Dyret