Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
have eksisteret i Overgangstilstanden? Det vilde være let at vise, at
der indenfor den samme Gruppe eksisterer Rovdyr, der danner en
ypperlig Række af Overgange mellem Dyr, der lever i Vandet, og
Dyr, der lever paa Landjorden, og eftersom ethvert af dem eksiste-
rer ved en Kamp for Tilværelsen, saa er det klart, at ethvert af dem
har faaet sine Sædvaner godt afpassede efter dets Stilling i Naturen.
Se til Mustela vison fra Nordamerika, som har Svømmefødder og
som har en Odders Pels, korte Ben og Haleform; om Sommeren
dykker dette Dyr efter Fisk, af hvilke det lever, men i den lange
Vinter forlader det de tilfrosne Vande og jager lig en anden Ilder
efter Mus og andre Landdyr. Dersom man havde taget et andet
Eksempel og havde spurgt, hvorledes et insektædende Pattedyr
kunde være bleven omdannet til en flyvende Flaggermus, saa vilde
Spørgsmaalet have været langt vanskeligere at besvare. Dog tror
jeg, at saadanne Vanskeligheder kun har liden Vægt.
Her, som ved andre Lejligheder, er jeg meget uheldig stillet,
thi af de mange slaaende Eksempler, som jeg har samlet, kan jeg
kun nævne et eller to, der viser, at Vaner og Bygningsforhold har
været Overgange hos nær staaende Arter af samme Slægt, og at
Vaner der er bleven forandrede, enten konstant eller midlertidigt
hos den samme Art. Og det forekommer mig, at intet andet end en
lang Liste paa saadanne er tilstrækkeligt til at formindske Vanske-
ligheden ved et saa ejendommeligt Tilfælde som Flaggermusens.
Se til Egernfamilien: her har vi de nydeligste Overgange fra
Dyr med Haler, der kun er lidt fladtrykte, og fra andre, som Hr.
J. Richardson har bemærket, med den bageste Del af deres Legeme
temmelig bred og med Huden hængende løst om Vommen, til de
saakaldte Flyveegern; Flyveegern har deres Lemmer, og selv Grun-
den af Halen, samlede ved en bred Hudbræmme, der tjener som
Faldskærm og gør, at de kan glide igennem Luften i forbavsende
Afstande, fra Træ til Træ. Vi kan ikke tvivle om, at jo enhver enkelt
af disse Bygningsmaader er til Nytte for hvert Slags Egern i dets
Hjemstavn, ved at sætte det i Stand til at undfly Rovfugle og Rov-
pattedyr eller til hurtigere at faa sin Føde samlet eller, som der er
Grund til at tro, ved at formindske det farlige ved de Fald, der nu
og da kan indtræffe. Men heraf følger ikke, at ethvert af disse
Egerns Bygning er den bedste under alle Slags Livsbetingelser. Lad
Klimaet og Planteverdenen forandre sig, lad der indvandre andre