Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

193 paa forandrede Vaner hos Individer af samme Art; i begge Tilfælde vilde det være let for Kvalitetsvalget at lempe Dyrets Bygning efter dets forandrede Sædvaner. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre, og for os er det ogsaa uvæsentligt, om det er Sædvanerne, der i Almin- delighed forandrer sig først og saa Bygningsmaaden bag efter; eller om smaa Forandringer i Bygning medfører en Forandring i Sæd- vaner, da begge Dele rimeligvis ofte sker samtidigt. For de foran- drede Sædvaners Vedkommende vil det være nok, lige blot at næv- ne, at der er mange britiske Insekter, der nu lever af eksotiske Plan- ter eller udelukkende af tilberedte Stoffer. Paa diversificerede Sæd- vaner kunde der nævnes utallige Eksempler: jeg har i Sydamerika ofte lagt Mærke til, hvorledes en Fluesnapper (Saurophagus sulphu- ratus) undertiden holdt sig svævende først over et Sted og saa over et andet, ganske som Høgene gør det, og til andre Tider har jeg set den staa længe ved Bredden af Vandet og saa hugge ned i det som en Isfugl efter en Fisk. Her i Landet kan man se Mejsen (Parus major) klavre om paa Grenene næsten som en Træpikker, og under- tiden dræber den smaa Fugle ved Slag paa Hovedet ligesom Torn- skaden, og'jeg har mange Gange baade set og hørt den hamre oppe paa en Gren paa Takstræets Frugter og saaledes knække dem ligesom en Kærnebider. I Nordamerika saa Hearne den sorte Bjørn svømme om i Timevis med opspærret Gab, og paa denne hvalfiskeagtige Maade fange Vandinsekter. Da vi undertiden ser, at Individer af en Art har Sædvaner, der er forskellige fra dem den Art, hvortil de hører, og fra dem de andre Arter i samme Slægt har, saa kunde vi vente, at saadanne Individer lejlighedsvis vilde frembringe nye Arter, der havde anomale Sæd- vaner og hvis Bygning var bleven modificeret saaledes, at de enten afveg lidt eller temmelig meget fra deres Stamform. Og saadanne Tilfælde træffer vi da ogsaa i Naturen. Kan der f. Eks. nævnes et mere slaaende Eksempel paa Tillempning end en Spætte, der klav- rer op ad Træerne og fanger Insekter i Barkens Revner? Og dog findes der i Nordamerika Spætter, som navnlig lever af Planteføde, og andre, der har forlængede Vinger og fanger Insekter i Flugten. Paa La Platas Sletter, hvor intet Træ findes, lever der en Spætte (Colaptes campestris), som har to Tæer, der vender fremad, og to, der vender bag ud, en lang tilspidset Tunge, spidse Halefjer, der er stive nok til at holde Fuglen i lodret Stilling, — men ikke saa stive Darwin : Arternes Oprindelse. 13