Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
som hos de typiske Spætter —, og et lige, stærkt Næb. Næbbet er
imidlertid hverken saa lige eller saa stærkt som hos de typiske
Spætter, men stærkt nok til at bore i Træ. Denne Colaptes er da
i alle de væsentlige Dele af sin Bygning en Spætte. Selv i saa-
danne ubetydelige Karakterer som Farven, Stemmens skærende
Klang og den zigzagagtige Flugt taler alt for dens nære kødelige
Slægtskab til vor almindelige Spætte, og dog kan jeg forsikre, ikke
blot efter mine egne Iagttagelser, men ogsaa efter den nøjagtige
Azaras, at den aldrig klavrer paa Træer! Som et andet Eksempel
paa Familiens varierende Sædvaner vil jeg nævne, at en meksikansk
Colaptes af De Saussure omtales som borende Huller i haardt Træ
for saa i Hullet at have et helt Oplag af Agern, — til hvad vides ikke
endnu.
Stormsvaler er af alle Fugle de, som mest lever i Luften og paa
Havet, men i Tierra del Fuegas rolige Sunde vilde Puffinuari Berar-
di, efter dens almindelige Sædvaner: dens forbavsende Dykkeevne,
dens Maade at svømme paa og dens Maade at flyve paa, naar man
faar den til at tage Flugten, kan antages af enhver for en Alk eller
Lom; ikke desto mindre er den i en væsentlig Grad en Stormsvale,
men har mange Dele af sin Organisation saa stærkt lempede efter
de nye Livsvaner, medens La Plata Spætten kun havde faaet sin
Bygning ganske lidt modificeret. Med Hensyn til Vanddroslen, saa
vilde den skarpeste Iagttager ved at undersøge den i død Tilstand, al-
drig faa Mistanke om, at den havde noget videre med Vandet at gøre,
og dog lever denne Fugl, der er beslægtet med Drosselfamilien, alene
ved at dykke, idet den bruger sine Vinger under Vandet og klamrer
sig fast til Stenene med sine Fødder. Alle Medlemmer af den store
Hvepsefamilie lever paa Landjorden med Undtagelse af Slægten
Proctotrupes, der, som Hr. John Lubbock nylig har opdaget, holder
sig til Vandet; den gaar ofte ned i det og dykker omkring, ikke ved
Hjælp af sine Ben, men ved Hjælp af sine Vinger og bliver saa om-
trent en fire Timers Tid nede under Vandspejlet; og dog kan man i
dens Bygning ikke opdage den aller mindste Modifikation, der tyder
hen paa saadanne abnorme Vaner.
Den som tror, at ethvert Væsen er bleven skabt saadan, som vi
nu ser det, maa en Gang imellem være bleven noget forbavset ved
at træffe paa Dyr, hvis Livsvaner og Bygning ikke er i Overens-
stemmelse med hinanden. Hvad kan være tydeligere, end at Ænder-