Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

195 nes og Gæssenes med Svømmehud forsynede Fødder er indrettede paa Svømning? Og dog er der Gæs oppe i Højlandene, som har Fødder, der er forsynede med Svømmehud, skønt de sjældent eller aldrig kommer i Nærheden af Vandet, og med Undtagelse af Audu- bon har ingen nogensinde set Fregatfuglen, som har Svømmehud imellem alle sine Tæer, dale ned paa Oceanets Overflade. Paa den anden Side giver Lommerne og Vandhønsene sig meget af med Van- det, endskønt deres Tæer kun har en Hudbræmme. Hvad kan være tydeligere, end at Vadefuglenes lange Tæer, der ikke er forsynede med Hudbræmme, er dannede til at gaa over Moradser og svøm- mende Planter med? — Rørhønen og Snarren er Medlemmer af denne Orden, og dog giver den første sig næsten lige saa meget af med Vandet som Vandhønen, og den anden opholder sig lige saa meget paa Landjorden som Vagtlen eller Agerhønen. I saadanne Tilfælde, og der kunde nævnes mange flere, er der sket en Foran- dring i Vanerne uden nogen tilsvarende Forandring i Bygning. Høj- landsgæssenes Svømmefod kan siges at være bleven rudimentær i Funktion, men ikke i Bygning. Hos Fregatfuglen viser den dybt indskaarne Hud imellem Tæerne, at der her er begyndt at foregaa en Forandring i Bygning. Den som tror paa forskellige og utallige Skabelsesakter, kunde sige, at det i disse Tilfælde har behaget Skaberen at faa et Væsen af den eller den Type til at tage en Plads, der er besat af et Væsen af den eller den Type; men det synes mig kun at være at fortælle Historien om igen i et højtideligt Sprog. Den som tror paa Kvalitets- valget, vil sige, at ethvert organisk Væsen stadig søger at forøge sit Individantal, og at, dersom en eller anden varierer, om end aldrig saa lidt, enten i Vaner eller i Bygning, og derved bliver noget hel- digere stillet end nogen af Landets andre Beboere, saa vil den tage disse andre Beboeres Plads, hvor forskellig denne end maa være fra dens egen. Derfor vil han ikke blive forbavset over, at der kan findes Gæs eller Fregatfugle, som har Svømmefødder, skønt de lever paa Landjorden eller højst sjældent kommer i Berøring med Vandet; lige saa lidt som det, at der er langtaaede Vagtelkonger, som lever i Engene i Stedet for i Sumpe, at der er Spætter, hvor der ikke er Træ skabt, at der er dykkende Drosler og dykkende Hvepse og Stormfugle, der har Alke-Vaner. 13*