Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
gange, der er mulige, og hvorvidt det er sandsynligt, at nogle For-
mer er nedarvede i en uforandret eller kun lidet forandret Tilstand.
Men den Tilstand, i hvilken Organet er, selv hos forskellige Klasser,
kan hændelsesvis give nogle Oplysninger om de Overgangstrin, gen-
nem hvilke det er gaaet hen imod Fuldkommenheden hos en eller
anden Art.
Det simpleste Organ, som kan kaldes et Øje, bestaar af en Syns-
nerve, der er omgivet af Farveceller (Pigmentceller) og bedækket
af en gennemsigtig Hud, men uden nogen Linse eller noget andet
lysbrydende Legeme. Vi kan imidlertid, ifølge M. Jourdain, gaa end-
nu et Trin lavere ned, og finder da en Samling af Farveceller, der
øjensynlig tjener som Synsredskab, men uden nogen Nerve, og med
et Underlag af ganske simpelt Sarkodevæv. Øjne, der er saa simpelt
indrettede, er ikke i Stand til nogen bestemt Seen og tjener kun til
at adskille Lys fra Mørke. Hos visse Søstjerner er smaa Fordyb-
ninger i det Pigmentlag, der omgiver Nerven, fyldt, saaledes som
den nys citerede Forfatter beskriver det, med en gennemsigtig gelé-
agtig Masse, der har en udhvælvet Overflade, ligesom Hornhinden
hos de højere Dyr. Han antager ikke, at denne Foranstaltning hjæl-
per til at danne noget Billede, men til at koncentrere Lysstraalerne
og derved gøre det lettere at opfatte dem. I denne Koncentrering af
Straalerne har vi det første og langt det vigtigste Skridt fremad
imod Dannelsen af et virkeligt billeddannende Øje; thi vi behøver
blot at stille den blotte Yderende af Synsnerven, som hos nogle af
de lavere Dyr ligger dybt begravet i Legemet og hos nogle nær
ved Overfladen, i den rigtige Afstand fra det koncentrerende Appa-
rat, og der vil dannes et Billede.
I Leddyrenes store Klasse maa vi gaa ud fra en Synsnerve, som
simpelt hen er beklædt med Pigment, der undertiden danner en
Slags Pupil, medens Linse eller andre optiske Redskaber mangler.
Hos Insekterne ved vi nu, at de talrige Facetter paa Hornhinden i
de der forekommende store sammensatte Øjne danner virkelige Lin-
ser, og at de paa Facetterne staaende Kegler indeslutter mærkeligt
modificerede Nervetraade. Men disse Organer er hos Leddyrene
saa forskellige, at Müller tidligere dannede tre Hovedklasser af
sammensatte Øjne med syv Underafdelinger, foruden en fjerde
Hovedafdeling, hvor Synsredskaberne var en Samling af enkelte
Øjne.