Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
198 Naar vi tænker over disse Forhold, der her er alt for kort om- talte, overfor den Mængde af forskelligartede Udviklingstrin, der hos disse lavt staaende Dyr haves af Øjet, og naar vi husker paa, hvor ringe Antallet af alle de nulevende Former maa være i Sam- menligning med det Antal, som er forsvundet, saa bliver det ikke saa overdreven vanskeligt at tro, at Kvalitetsvalget kan have om- dannet det simple Apparat, som en Synsnerve beklædt med Pig- ment og en gennemsigtig Hinde jo dog er, til et optisk Instrument som det, et hvilket som helst Medlem af den store Leddyrklasse har. Den som vil gaa saa vidt, burde ikke være betænkelig ved at gaa endnu et Skridt videre: dersom han, naar han har læst denne Bog til Ende, finder, at en stor Mængde Forhold, der ellers er ufor- klarlige, kan forklares ved Nedstamningsteorien, saa burde han ind- rømme, at en Bygningsdel, selv om den var saa fuldkommen som en Ørns Øje, kunde dannes ved Kvalitetsvalget, endskønt han i dette Tilfælde ikke kender noget til Overgangstilstande. Man har ind- vendt, at for at modificere Øjet og dog stadig bevare det som et fuld- komment Instrument, maatte der være foretaget mange Forandringer samtidigt, hvilket man antager, ikke kunde gøres ved Kvalitetsvalg; men som jeg har forsøgt at vise i mit Værk om Husdyrenes Varie- ring, er det ikke nødvendigt at antage, at alle Modifikationer var samtidige, dersom de blot var smaa nok og fulgte jævnt nok oven- paa hverandre. Selv i den højest organiserede Afdeling af Dyre- riget: Hvirveldyrene kan vi finde et Øje saa simpelt, at det, saa- ledes som hos Trævlemunden, kun bestaar af en lille gennemsigtig Hudsæk, der har en Nerve og lidt Pigment, men ellers intet andet. Baade hos Fisk og Krybdyr er der, som Owen har bemærket: „en Mængde af forskellige Grader af Fuldkommenhed i det lysbry- dende Mediums Bygning“. Det er en betydningsfuld Kendsgerning, at hos selve Mennesket den smukke krystalklare Linse, ifølge en saa stor Autoritet som Virchow, hos Fosteret dannes af en Ophob- ning af Overhudsceller, der ligger i en sæklignende Hudfold, og Glasvædsken (corpus vitreum) er dannet af et hos Fosteret under Huden liggende Væv. Det er virkelig uundgaaeligt, naar man skal forestille sig Dannelsen af Øjet med alle dets vidunderlig fuld- komne Karakterer, at Fornuften besejrer Indbildningskraften; men jeg har følt denne Vanskelighed altfor skarpt til at blive forbavset over enhver, selv nok saa sendrægtig Tøven med at udstrække Kva- litetsvalgets Princip saa forbavsende vidt.