Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
Naar vi tænker over disse Forhold, der her er alt for kort om-
talte, overfor den Mængde af forskelligartede Udviklingstrin, der
hos disse lavt staaende Dyr haves af Øjet, og naar vi husker paa,
hvor ringe Antallet af alle de nulevende Former maa være i Sam-
menligning med det Antal, som er forsvundet, saa bliver det ikke
saa overdreven vanskeligt at tro, at Kvalitetsvalget kan have om-
dannet det simple Apparat, som en Synsnerve beklædt med Pig-
ment og en gennemsigtig Hinde jo dog er, til et optisk Instrument
som det, et hvilket som helst Medlem af den store Leddyrklasse har.
Den som vil gaa saa vidt, burde ikke være betænkelig ved at
gaa endnu et Skridt videre: dersom han, naar han har læst denne
Bog til Ende, finder, at en stor Mængde Forhold, der ellers er ufor-
klarlige, kan forklares ved Nedstamningsteorien, saa burde han ind-
rømme, at en Bygningsdel, selv om den var saa fuldkommen som en
Ørns Øje, kunde dannes ved Kvalitetsvalget, endskønt han i dette
Tilfælde ikke kender noget til Overgangstilstande. Man har ind-
vendt, at for at modificere Øjet og dog stadig bevare det som et fuld-
komment Instrument, maatte der være foretaget mange Forandringer
samtidigt, hvilket man antager, ikke kunde gøres ved Kvalitetsvalg;
men som jeg har forsøgt at vise i mit Værk om Husdyrenes Varie-
ring, er det ikke nødvendigt at antage, at alle Modifikationer var
samtidige, dersom de blot var smaa nok og fulgte jævnt nok oven-
paa hverandre. Selv i den højest organiserede Afdeling af Dyre-
riget: Hvirveldyrene kan vi finde et Øje saa simpelt, at det, saa-
ledes som hos Trævlemunden, kun bestaar af en lille gennemsigtig
Hudsæk, der har en Nerve og lidt Pigment, men ellers intet andet.
Baade hos Fisk og Krybdyr er der, som Owen har bemærket: „en
Mængde af forskellige Grader af Fuldkommenhed i det lysbry-
dende Mediums Bygning“. Det er en betydningsfuld Kendsgerning,
at hos selve Mennesket den smukke krystalklare Linse, ifølge en
saa stor Autoritet som Virchow, hos Fosteret dannes af en Ophob-
ning af Overhudsceller, der ligger i en sæklignende Hudfold, og
Glasvædsken (corpus vitreum) er dannet af et hos Fosteret under
Huden liggende Væv. Det er virkelig uundgaaeligt, naar man skal
forestille sig Dannelsen af Øjet med alle dets vidunderlig fuld-
komne Karakterer, at Fornuften besejrer Indbildningskraften; men
jeg har følt denne Vanskelighed altfor skarpt til at blive forbavset
over enhver, selv nok saa sendrægtig Tøven med at udstrække Kva-
litetsvalgets Princip saa forbavsende vidt.