Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
i Særdeleshed hvis vi vil søge hen til meget isolerede Arter, i hvis
Omgivelser der, ifølge Teorien, ikke har været megen Uddøen.
Eller dersom vi tager et Organ, der findes hos alle en stor Klasses
Medlemmer; thi i saa Tilfælde maa Organet oprindelig være ble-
ven dannet i en temmelig fjern Periode, siden hvilken alle Klassens
mange Medlemmer er bleven udviklede, og for at opdage de tidlige
Overgangstrin, som Organet har gaaet igennem, maatte vi se hen
til meget gamle Stamformer, der for længe siden er bleven udryd-
dede.
Vi burde være yderst forsigtig med at slutte, at et Organ ikke
kan være bleven dannet ved Overgange af en eller anden Slags.
Der kunde nævnes utallige Eksempler paa, at det samme Organ hos
de lavere Dyr paa samme Tid har aldeles forskellige Funktioner;
saaledes aander, fordøjer og udskiller Fordøjelseskanalen hos Guld-
smedens Larve og hos Smerlingen (en Fiskeart: Cobites}. Hos
Ferskvandspolypen (Hydra) kan Dyret vende sin Inderside udad,
og saa vil den ydre Overflade fordøje og Maven aande. I saadanne
Tilfælde kunde Kvalitetsvalget, dersom der var nogen Fordel der-
ved, omdanne en Del af Organet eller hele Organet, som forhen
udførte to Funktioner, til at udføre én Funktion, og saaledes ved
umærkelige Trin i høj Grad forandre dets Natur. Man kender mange
Planter, som regelmæssig paa samme Tid frembringer forskelligt
byggede Blomster, og dersom saadanne Planter kom til kun at
frembringe den ene Slags, saa vilde der i nogle Tilfælde foregaa
en stor Forandring med Artskarakteren. Man kan ogsaa vise, at
Frembringelsen af de to Slags Blomster er foregaaet lidt efter lidt.
Fremdeles kan to forskellige Organer hos det samme Individ sam-
tidig udføre den samme Funktion, og dette er en overordentlig vig-
tig Overgansmaade; for at tage et Eksempel, — der gives Fisk
med Gæller, som indaander den Luft, der findes indblandet i Van-
det, paa samme Tid som de indaander fri Luft med deres Svømme-
blærer, idet dette sidste Organ er delt ved overordentligt karrige
Skillevægge og har en Luftgang, gennem hvilke de kan forsyne sig
med Luft. Tager vi et nyt Eksempel, et fra Planteriget, saa ser vi,
at Planter klavrer paa tre forskellige Maader: ved at sno sig i Spiral,
ved at klamre sig fast med deres følsomme Slyngtraade og ved at
udsende smaa Luftrødder; disse tre Maader findes sædvanlig hos
forskellige Grupper, men nogle faa Planter har to af Maaderne eller