Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
endogsaa dem alle tre forenede hos det samme Individ. I alle saa-
danne Tilfælde kunde et af de to Organer, der udfører samme
Funktion, blive modificeret og fuldkommengjort saaledes, at det ud-
førte alt Arbejdet, idet det, alt som Modifikationen skred fremad,
blev hjulpet af det andet Organ, og saa kunde dette andet Organ
blive modificeret i et andet forskelligt Øjemed eller ogsaa ganske
forsvinde.
Eksemplet med Fiskens Svømmeblære er ganske godt, fordi det
tydelig viser os den i høj Grad vigtige Kendsgerning, at et Organ,
der oprindelig er bygget for at tjene et Øjemed, nemlig Flydningen,
kan omdannes til et Organ, der har et helt forskelligt Hverv, nem-
lig Aandedrættet. Svømmeblæren er ogsaa bleven paavirket som et
Tillæg til visse Fiskes Høreorganer. Alle Fysiologer indrømmer,
at Svømmeblæren i Stilling og Bygning er homolog eller ideelt lig
med de højere Hvirveldyrs Lunger; derfor er der heller ingen
Grund til at tvivle om, at Svømmeblærer virkelig er bleven om-
dannede til Lunger, d. v. s. til Organer, der udelukkende staar i
Aandedrættets Tjeneste.
Efter dette at dømme kunde man antage, at alle de Hvirveldyr,
der har virkelige Lunger, nedstammer fra en gammel og ukendt
Prototyp, som var forsynet med en Svømmeblære. Vi kan, saaledes
som jeg ser af Owens interessante Beskrivelse af disse Dele, for-
staa det forunderlige Forhold, at hver eneste Smule Mad og Drikke,
som vi synker, glider over Luftrørets Munding, med megen Risiko
for at falde ned i Lungerne, til Trods for den skønne Indretning,
ved hvilken Luftrørets Munding er lukket. Hos de højere Hvirvel-
dyr er Gællerne ganske forsvundne, men hos Fosteret betegner
Spalterne paa Siden af Halsen og Arteriernes slyngede Løb deres
tidligere Plads. Men det er forstaaeligt, at de nu aldeles forsvundne
Gæller lidt efter lidt kan være bleven uddannede af Kvalitetsvalget
i et eller andet bestemt Øjemed; saaledes tror man f. Eks., at Led-
ormenes Gællebuske og Rygblade er homologe med Insekternes Vin-
ger og Vingedække, og det er ikke usandsynligt, at hos vore nule-
vende Insekter Organer, som for lang Tid siden stod i Aandedræt-
tets Tjeneste, er bleven omdannede til Flyveredskaber.
Naar man taler om Organernes Overgange, saa er det saa vig-
tigt at mindes, hvor stor Sandsynlighed der er for en Omskiften
fra en Funktion til en anden, og jeg vil nævne et andet Eksempel.