Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

208 og som han har sendt mig i Spiritus tillige med en Blomst. Naar nu en Bi, der er saaledes forsynet, flyver til en anden Blomst eller til den samme Blomst en anden Gang og af sine Kamerater bliver puffet ned i Beholderen og saa kravler ud gennem Tuden: saa kom- mer Støvkornsmassen nødvendigvis først i Berøring med det klæb- rige Ar, klæber sig fast til det, — og Blomsten er befrugtet. Nu ser vi først den fulde Nytte af hver enkelt Del af Blomsten, de Saft udsondrende Horn, de med Vand halvt fyldte Beholdere, som for- hindrer Bierne fra at flyve bort og tvinger dem til at kravle igennem Tuden og gnider imod de der saa belejligt anbragte klæbrige Støv- kornsmasser og klæbrige Ar. Den Maade, paa hvilken Blomsten hos en anden nær beslægtet Orkidé, nemlig Catacetum, er bygget, er en ganske anden, skønt den gør samme Nytte og ligeledes er meget mærkværdig. Bier be- søger denne Plantes Blomster ligesom Coryanthes’s for at gnave af Underlæben; ved at gøre dette kommer de uundgaaelig til at be- røre en lang, tilspidset, følsom Fremspringning eller, som jeg har kaldt den, Følehornet. Dette Følehorn faar, naar det er bleven be- rørt, en vis Hinde til at vibrere, hvorefter Hinden øjeblikkelig bri- ster; herved frigøres en Slags Fjeder, ved hvilken Støvkornsmassen skydes frem ligesom en Pil og sætter sig ved Hjælp af sin Klæb- righed fast til Biens Ryg. Støvkornsmassen bliver nu saaledes haa- ret hen til en Hunplantes Blomster, hvor den bringes i Berøring med Arret, som er klæbrigt nok til at overvinde visse elastiske Traa- des Modstandskraft og holde Støvet tilbage; saaledes foregaar Be- frugtningen. Hvorledes, kunde man spørge, kan vi forstaa, at der i de fore- gaaende og i mange andre Eksempler ses en Stigen i Indviklethed, og at en større og større Mangfoldighed anvendes for at naa det samme Maal? Svaret er uden Tvivl, som allerede tidligere bemær- ket, at naar to Former, som allerede i Forvejen afviger, om det end er nok saa lidt, fra hinanden, varierer, saa vil Variabiliteten ikke have nøjagtig samme Natur, og som en Følge deraf vil de Resultater, der naas til ved et Kvalitetsvalg, der gaar ud paa det samme, ikke blive det samme. Vi maa ogsaa huske paa, at enhver meget udviklet Organisme har gennemløbet en lang Række af Mo- difikationer, og at ethvert modificeret Bygningsforhold søger at ned- arves, saa at det ikke saa let vil gaa helt til Grunde, men kan blive