Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

209 modificeret atter og atter. Derfor er Bygningen af enhver enkelt Arts enkelte Dele, hvad de saa bruges til, en Sum af mange ned- arvede Forandringer, gennem hvilke den paagældende Art er gaaet, medens den lidt efter lidt lempedes til andre Sædvaner og andre Livsbetingelser. Altsaa, endskønt det i mange Tilfælde er yderst vanskeligt end- ogsaa blot at gætte paa, ved hvilke Overgange mange Organer er kommen til deres nuværende Tilstand, saa er jeg dog -— i Betragt- ning af, hvor ringe Antallet af de levende og kendte Former er i Forhold til de uddøde og ukendte — bleven forbavset over, hvor sjældent man kan nævne et Organ, der slet ingen Overgangstrin frembyder. Det er ganske vist sandt, at nye Organer, der ser ud, som de særlig var skabt for dette eller hint Øjemed, sjælden eller aldrig i nogen som helst Klasse har vist sig pludseligt, hvad der jo staar i god Overensstemmelse med hint gamle, vel sagtens noget overvurderede, naturhistoriske Ordsprog: natura non facit saltum.*) Vi ser dette indrømmet i næsten hver eneste erfaren Naturforskers Skrifter. Miline Edwards har paa en heldig Maade udtrykt det saa- ledes: Naturen er ødsel med Varieringer, men gerrig med Nyheder. Hvorledes stemmer det med Skabelsesteorien, at der er megen Va- riering og saa lidt Nyhed? Hvorfor er alle Dele og Organer hos de mange uafhængige Væsener, som antages at være bleven skabt hver for sig til sin egen Plads i Naturen, i Almindelighed knyttede saa nøje til hinanden ved Overgangsformer? Hvorfor skulde Na- turen ikke springe fra den ene Bygningsmaade til den anden? Efter Kvalitetsvalgets Teori er det let nok at forstaa, hvorfor den ikke gør det; thi Kvalitetsvalget virker kun ved at benytte de smaa paa hin- anden følgende Varieringer; Kvalitetsvalget kan aldrig gøre et plud- seligt Spring, men maa gaa fremad med smaa og sikre, men lang- somme Trin. *) I Naturen er der ingen Spring. Darwin : Arternes Oprindelse 14