Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
212 enderne, — og denne Indretning er uden Tvivl til stor Nytte for Planten; men da vi ser Kroge, der næsten ser lige saadan ud, paa mangfoldige Træer, som ikke klavrer, og vi paa Grund af den Ud- bredelse, de tornede Arter har i Afrika og Sydamerika, har Anled- ning til at tro, at de tjener som Forsvarsmiddel mod de løvædende Pattedyr, saa kunde Palmens Kroge først være bleven udviklede i denne Hensigt og siden være bleven anvendt til Klatring, da den blev anderledes modificeret. Den nøgne Hud paa Gribbens Hoved anses i Almindelighed for en direkte Lempelse, der er fremkommen, fordi den roder i raadne Stoffer; det kan ogsaa gerne være, at det er rigtigt, men det kunde muligvis ogsaa skyldes det raadne Stofs direkte Indvirkning; man burde imidlertid være meget forsigtig med at drage nogen saadan Slutning, naar man ser, at Hovedhuden hos den kalkunske Hane, der lever af renlig Føde, ligeledes er nøgen. Sømmene i de unge Pattedyrs Hjerneskaller er bleven anført som en smuk Lempelse, der hjælper ved Fødselen, og uden Tvivl letter de denne Akt eller er maaske uundværlige for den; men da der er Sømme i Hjerneskallerne hos de unge Fugle og Krybdyr, som kun skal slippe ud af et Æg, saa kan vi heraf slutte, at denne Bygnings- maade skyldes Vækstlovene og er bleven taget til Indtægt for de højere Dyrs Fødsel. Vi er yderst uvidende om Grunden til enhver lille individuel Forskellighed, og at dette er sandt, vil man snart indse, blot ved at tænke paa den Forskel, der er paa vore Husdyrracer i forskellige Lande særlig i de mindre civiliserede Lande, hvor der kun har været liden metodisk Udvælgen. Dyr, som holdes af vilde i forskel- lige Lande, maa stride for deres Livsophold og er i en vis Grad ud- sat for Naturens Kvalitetsvalg, og Individer med lidt forskellig Kon- stitution vilde være heldigt stillede under skiftende Klimater. En god Iagttager forsikrer, at Ømfindtligheden for Fluernes Angreb hos Kvæget staar i Korrelation til Farven; det samme gør et Hang til at blive forgivet af visse Planter, saa at i dette ene Tilfælde endog- saa Farven vilde være under Kvalitetsvalgets Paavirkning. Andre Iagttagere er overbevist om, at et fugtigt Klima paavirker Haarets Vækst, og om at Hornene staar i Korrelation til Haarene. Bjerg- racerne er altid forskellige fra Lavlandsracerne, og et Bjergland vilde rimeligvis paavirke Baglemmerne ved at øve dem mere, samt rimeligvis ligeledes paavirke selve Bækkenets Form, og ifølge Lo-