Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
vene for homolog Variering vilde da Forlemmerne og Hovedet rime-
ligvis være bleven paavirkede. Bækkenets Form kunde ogsaa ved
Tryk paavirke visse Deles Form hos Fosteret. Besværlighederne ved
at aande i højere Regioner maa nødvendigvis, det har vi da Grund
til at tro, forøge Brystkassens Størrelse, og saaledes vil her Korre-
lation igen komme med i Spillet. Den Indflydelse, som formindsket
Bevægelse tillige med rigelig Føde har paa hele Organisationen, er
endnu mere vigtig, og dette er, som H. v. Nathusius nylig har vist
i sin udmærkede Afhandling, øjensynligt en af Hovedaarsagerne til
den store Modifikation, som Svineracerne har undergaaet. Vi er
imidlertid endnu alt for uvidende til at spekulere over de forskellige
bekendte og ubekendte Varieringsgrundes relative Vigtighed, og jeg
er kun fremkommet med disse Bemærkninger for at vise, at der-
som vi er ude af Stand til at gøre os Rede for vore Husdyrracers
Karakterforskelligheder, hvilke ikke desto mindre antages at være
opstaaet ved almindelig Nedstamning fra en eller fra nogle faa Stam-
former, saa behøver vi ikke at lægge saa megen Vægt paa vor
Uvidenhed om, hvad der nøjagtig er Grunden til de smaa analoge
Forskelligheder, der findes mellem Arterne. Jeg kunde til den Ende
ogsaa have anført Forskellighederne mellem Menneskeracerne, der
er saa stærkt udprægede; jeg kan tilføje, at der øjensynligt ved et
Parringsvalg af en særegen Natur kunde forklares meget heraf,
men jeg skal ikke gaa videre ind herpaa, da min Tale, med mindre
jeg gik ind paa alle Enkelthederne, herved vilde forekomme meget
letsindig.
I hvilken Udstrækning Nyttighedsteorien er sand;
hvorledes Skønhed erhverves.
De foregaaende Bemærkninger bringer mig til at sige nogle faa
Ord om den Protest, som nogle Naturforskere for nylig har nedlagt
imod denne min Nyttighedsteori, som siger, at enhver lille Byg-
ningsdetalje er bleven frembragt til Ejerens Gevinst. De tror, at
mange Bygningsforhold er bleven skabt, fordi de er skønne i Men-
neskets Øjne eller, som allerede omtalt, rent ud sagt for en Af-
vekslings Skyld. Dersom saadanne Lærdomme var sande, saa vilde
de være meget farlige for min Teori. Og dog tilstaar jeg beredvillig,
at mange Bygningsforhold nu ikke direkte er til Nytte for deres Ejer-