Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

214 mænd og maaske heller aldrig har været til nogen Nytte for deres Forfædre. Uden Tvivl har, som vi nylig sagde, de forandrede Be- tingelsers bestemte Virkning, korrelativ Variering og Atavisme haft deres Virkninger. Men den vigtigste Aarsag er den, at den største Del af enhver levende Skabnings Organisation er nedarvet, og at, som en Følge deraf, endskønt enhver af dem ganske vist er meget godt afpasset efter dens Stilling i Naturen, er der dog mange Byg- ningsforhold, som nu ikke staar i noget direkte Forhold til de eksi- sterende Livsvaner. Saaledes kan vi næppe tro, at Højlandsgaasens eller Fregatfuglens Svømmefødder i nogen særlig Grad er til Nytte for disse Fugle; vi kan ikke tro, at de Ben, der svarer til hinanden i Abens Arm, Hestens Forben, Flaggermusens Vinge og Sæl- hundens Luffer er til nogen særlig Nytte for hvert enkelt af disse Dyr. Vi kan sikkert tilskrive Nedarvingen disse Bygningsdele; men Højlandsgaasens og Fregatfuglens Stamform havde uden Tvivl lige saa megen Nytte af Svømmefødder, som de af de nulevende Fugle, der mest opholder sig i Vandet. Saaledes kan vi ogsaa antage, at Sælhundens Stamform ikke havde Luffer, men en Fod med fem Tæer, som var skikket til at gaa paa eller gribe med, og vi kan end- videre driste os til at antage, at de forskellige Ben i Abens, Hestens og Flaggermusens Lemmer, som er bleven nedarvede fra en eller anden gammel Stamform, tidligere har været til en mere speciel Nytte, end de nu er for disse Dyr med deres vidt forskellige Vaner, og de kan som en Følge heraf være bleven modificerede ved Kvalitetsvalg. Naar vi har givet de forandrede Betingelsers bestem- te Virkning, Korrelation, Atavisme o. s. v., hvad deres er, saa kan vi slutte, at enhver Bygningsdetalje hos enhver nulevende Skabning, enten nu eller tidligere var til Nytte, — direkte eller indirekte ved de indviklede Vækstlove. Med Hensyn til den Tro, at de organiske Væsener er bleven skabt skønne til Fornøjelse for Menneskene, — en Synsmaade, som man har sagt ganske sikkert kunde antages for sand, og som er i høj Grad farlig for hele min Teori, — maa jeg for det første be- mærke, at Forestillingen om, at en eller anden Genstand er skøn, øjensynligt er afhængig af Menneskets Sind, uafhængig af den beun- drede Genstands virkelige Egenskab, og at Skønhedsideen ikke er en medfødt og uforanderlig Sjælsevne. Vi ser dette deraf, at Mænd af forskellige Racer opfatter den kvindelige Skønhed aldeles for-