Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

215 skelligt; hverken Negeren eller Kineseren beundrer det kaukasiske Skønhedsideal. Forestillingen om malerisk Skønhed i Omgivelser har først vist sig i de moderne Tider. For at hævde den Synsmaade, at de skønne Genstande er bleven skabt for Menneskets Skyld, burde man kunne vise, at der var mindre Skønhed paa Jordens Overflade, førend Mennesket kom, end der nu er, da han har vist sig paa Sce- nen. Var de skønne, snoede og kegleformede Sneglehuse fra den eocene Tid skabt, for at Mennesket Aartusinder efter skulde have dem at fornøje sig over i sit Naturaliekabinet? Faa Genstande er skønnere end Diatoméernes uendelig smaa Kiselskaller; mon de nu ogsaa blev skabt for at blive undersøgt og beundrede under meget stærke Mikroskoper? Skønheden skyldes i dette Tilfælde og i mange andre, ene og alene Organismens symmetriske Vækst. Blomster hører til Naturens skønneste Frembringelser, og de er bleven skønne ved Kvalitetsvalget eller er snarere bleven sat i en iøjnefaldende Modsætning til de grønne Blade, saa at de let kan blive set og der- ved lokke Insekterne til sig, til Gavn for deres Befrugtning. Jeg er kommen til den Slutning derved, at jeg har fundet, at det altid er en Regel, at naar en Blomst bliver befrugtet af Vinden, har den aldrig nogen livligt farvet Krone. Fremdeles er der flere Planter, som sæd- vanlig frembringer to Slags Blomster; en Slags, der er aabne og far- vede, for at de kan drage Insekterne til sig, og en anden Slags, der er lukkede og ikke farvede og mangler Honningdug, og som aldrig besøges af Insekterne. Heraf følger, at dersom der aldrig havde eksisteret Insekter paa Jordens Overflade, vilde Planteverdenen ikke have haft saadanne skønne Blomster, som den nu har, men vilde kun have frembragt saadanne uanselige Blomster, som vi nu ser hos vore Fyrretræer, Ege, Nøddetræer og Aske, hos Græsser, Spinat, Syre og Nælder. Paa den samme Maade kan vi slutte for mangfoldige Frugters Vedkommende; at et modent Jordbær eller Kirsebær er lige saa behageligt for Øjet som for Ganen, at Benve- dens sirligt farvede Frugt og Kristtornens skarlagenfarvede Bær er smukke Genstande, vil sagtens enhver indrømme. Men denne Skøn- hed tjener blot til at lokke Fugle og Pattedyr til, for at Frugten kan blive ædt, og for at Frøene saaledes, efter at være gaaet igennem Fordøjelseskanalen, kan blive udsaaede. Jeg er kommen til den Slut- ning derved, at jeg hidtil altid har fundet, at Frø, som er indlejrede i en Frugt af en eller anden Slags, d. v. s. i et kødet Gemme, i Til-