Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
skelligt; hverken Negeren eller Kineseren beundrer det kaukasiske
Skønhedsideal. Forestillingen om malerisk Skønhed i Omgivelser
har først vist sig i de moderne Tider. For at hævde den Synsmaade,
at de skønne Genstande er bleven skabt for Menneskets Skyld, burde
man kunne vise, at der var mindre Skønhed paa Jordens Overflade,
førend Mennesket kom, end der nu er, da han har vist sig paa Sce-
nen. Var de skønne, snoede og kegleformede Sneglehuse fra den
eocene Tid skabt, for at Mennesket Aartusinder efter skulde have
dem at fornøje sig over i sit Naturaliekabinet? Faa Genstande er
skønnere end Diatoméernes uendelig smaa Kiselskaller; mon de nu
ogsaa blev skabt for at blive undersøgt og beundrede under meget
stærke Mikroskoper? Skønheden skyldes i dette Tilfælde og i mange
andre, ene og alene Organismens symmetriske Vækst. Blomster
hører til Naturens skønneste Frembringelser, og de er bleven skønne
ved Kvalitetsvalget eller er snarere bleven sat i en iøjnefaldende
Modsætning til de grønne Blade, saa at de let kan blive set og der-
ved lokke Insekterne til sig, til Gavn for deres Befrugtning. Jeg er
kommen til den Slutning derved, at jeg har fundet, at det altid er en
Regel, at naar en Blomst bliver befrugtet af Vinden, har den aldrig
nogen livligt farvet Krone. Fremdeles er der flere Planter, som sæd-
vanlig frembringer to Slags Blomster; en Slags, der er aabne og far-
vede, for at de kan drage Insekterne til sig, og en anden Slags, der
er lukkede og ikke farvede og mangler Honningdug, og som aldrig
besøges af Insekterne. Heraf følger, at dersom der aldrig havde
eksisteret Insekter paa Jordens Overflade, vilde Planteverdenen
ikke have haft saadanne skønne Blomster, som den nu har, men
vilde kun have frembragt saadanne uanselige Blomster, som vi nu
ser hos vore Fyrretræer, Ege, Nøddetræer og Aske, hos Græsser,
Spinat, Syre og Nælder. Paa den samme Maade kan vi slutte for
mangfoldige Frugters Vedkommende; at et modent Jordbær eller
Kirsebær er lige saa behageligt for Øjet som for Ganen, at Benve-
dens sirligt farvede Frugt og Kristtornens skarlagenfarvede Bær er
smukke Genstande, vil sagtens enhver indrømme. Men denne Skøn-
hed tjener blot til at lokke Fugle og Pattedyr til, for at Frugten kan
blive ædt, og for at Frøene saaledes, efter at være gaaet igennem
Fordøjelseskanalen, kan blive udsaaede. Jeg er kommen til den Slut-
ning derved, at jeg hidtil altid har fundet, at Frø, som er indlejrede
i en Frugt af en eller anden Slags, d. v. s. i et kødet Gemme, i Til-