Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

219 somt og til en given Tid kun vil virke paa nogle faa Former, og dels fordi selve Kvalitetsvalget medfører en stadig Afløsen og Ud- døen af de tidligere Mellemformer. Nær beslægtede Arter, der nu lever paa en sammenhængende Landstrækning, maa ofte være ble- ven dannede da Strækningen ikke var sammenhængende, og da Livsbetingelserne ikke forandrede sig ganske umærkeligt fra det ene Sted til det andet. Naar der dannes to Varieteter i to forskellige Di- strikter af en sammenhængende Strækning, vil der ofte blive dannet en Mellemform, som passer til mellemliggende Strøg; men af tidli- gere angivne Grunde vil den mellemliggende Varietet sædvanligvis eksistere i et ringere Antal end de to Former, som den forbinder, og som en Følge deraf vil de to sidste, medens de nu modificeres vi- dere, derved at de fremkommer i større Antal, have en stor Fordel fremfor den mindre talrige Mellemform, og de vil saaledes i Al- mindelighed have Held med sig til at afløse og udrydde denne. Vi har i dette Kapitel set, hvor forsigtige vi burde være ved at slutte, at de mest forskellige Livsvaner ikke kan gaa over i hin- anden, at f. Eks. en Flaggermus ikke kunde være bleven dannet ved Kvalitetsvalg af et Dyr, der i Begyndelsen kun kunde glide gen- nem Luften. Vi har set, at en Art under nye Livsbetingelser kunde forandre sine Vaner eller have forskellige Sædvaner, hvoraf nogle var dets nærmeste Slægtninges meget ulige. Dette hjælper os (naar vi saa tillige husker paa, at ethvert organisk Væsen stræber at komme til at leve overalt, hvor det kan) til at forstaa, hvorledes det gaar til, at der er Højlandsgæs med Svømmefødder, Spætter, der lever paa Jorden, dykkende Drosler og Stormfugle, der har Alke-Sædvaner. Om endskønt det, at et Organ, der er saa fuldkomment som Øjet, skulde kunne være bleven dannet ved Kvalitetsvalget, er mer end nok til at faa en til at vakle i Troen, saa er det dog, naar vi ved om et Organ, at det findes paa en hel Mængde forskellige Trin af Sam- mensathed, hvoraf hvert er heldigt for Ejermanden, — saa er det, siger jeg, dog ikke i logisk Henseende nogen Umulighed, at der under de skiftende Livsbetingelser kan erhverves en hvilken som helst Grad af Fuldkommenhed ved Kvalitetsvalget. I de Tilfælde, i hvilke vi ingen Mellem- eller Overgangstilstande kender, burde vi være meget forsigtige med at slutte, at der ingen har eksisteret, thi Homologien mellem mange Organer og deres Mellemtilstande