Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
viser, hvilke vidunderlige Funktionsmetamorfoser der i det mindste
er mulige. En Svømmeblære er jo f. Eks. øjensynligt bleven om-
dannet til en Luft aandende Lunge. Det at det samme Organ sam-
tidig har udført meget forskellige Funktioner og saa til Dels eller
ganske er bleven uddannet til kun at udføre den ene Funktion, og
det, at to forskellige Organer samtidig har udført den samme Funk-
tion og at saa det ene er bleven fuldkommengjort ved det andets
Hjælp, maa ofte have lettet Overgangen i en betydelig Grad.
Vi har hos to Væsener, der stod langt fra hinanden i Systemet,
set Organer, der bruges i det samme Øjemed og synes at være
næsten de samme hos dem begge, blive dannede hver for sig og
uafhængig af hinanden; men naar man nøje undersøger saadanne
Organer, vil man næsten altid finde, at der er væsentlige Forskel-
ligheder i deres Bygning, og dette er en naturlig Følge af Kvalitets-
valgets Princip. Paa den anden Side er hele Naturen igennem uen-
delig Forskelligartethed i Bygning for at naa det samme Maal den
almindelige Regel, og dette er igen en naturlig Følge af det samme
store Princip.
Vi er næsten i hvert eneste Punkt alt for uvidende til at være
i Stand til med Sikkerhed at sige, at nogen som helst Del eller noget
som helst Organ er af saa lidt Betydning for Artens Velfærd, at Mo-
difikationer i dens eller dets Bygning ikke kan være bleven langsomt
samlede af Kvalitetsvalget. Men vi kan ganske roligt tro, at mange
Modifikationer, som ganske skyldes Vækstlovene, og som i Begyndel-
sen paa ingen Maade er heldbringende for Arten, siden hen er taget
til Indtægt af Artens endnu mere modificerede Efterkommere. Vi kan
ogsaa tro, at en Del, der tidligere var af stor Vigtighed, ofte er bleven
bibeholdt (saaledes som Vanddyrenes Hale hos Landdyrene), end-
skønt den er bleven af saa ringe Betydning, at den ikke i sin nu-
værende Tilstand kunde være bleven erhvervet ved Kvalitetsvalg,
en Magt, som alene virker ved at lade de bedst skikkede Individer
blive i Live i Kampen for Tilværelsen.
Kvalitetsvalget vil ikke hos en Art frembringe noget, der er
udelukkende til Skade for en anden, endskønt det godt kan frem-
bringe Dele, Organer og Afsondringer, der er i høj Grad nyttige
eller selv uundværlige, eller i høj Grad skadelige for en anden Art,
men i ethvert Tilfælde paa samme Tid nyttige for Ejeren. Kvali-
tetsvalget maa i ethvert godt fyldt Land hovedsagelig virke ved Be-