Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
hvor overordentlig hyppigt man kan opdage Overgangstrin, der fører
til de mest sammensatte Instinkter. Forandringer i Instinktet kan
undertiden blive lettere derved, at den samme Art har forskellige
Instinkter i forskellige Livsperioder eller til forskellige Aarstider,
eller naar den er stillet under forskellige Omstændigheder o. s. v.,
i hvilket Tilfælde enten det ene eller det andet Instinkt kunde blive
bevaret ved Kvalitetsvalget. Saadanne Eksempler paa Instinktets
Forskellighed hos den samme Art kan findes i Naturen.
Fremdeles er, ligesom naar Talen er om Legemsbygning, ifølge
min Teori enhver Arts Instinkt godt for Arten selv, men er aldrig,
saa vidt som vi kan dømme, udelukkende bleven frembragt til
bedste for andre. Et af de bedste Eksempler, jeg kender, paa at et
Dyr tilsyneladende udfører en Handling, der kun er til Nytte for
et andet Dyr, afgiver Bladlusene, der, saaledes som Huber først
iagttog det, frivillig giver Myrerne deres søde Udsondringer. At
de gør det frivilligt, viser følgende Eksempel. Jeg fjernede alle
Myrerne fra en Gruppe af omtrent tolv Bladlus, der sad paa en
Syre, og jeg holdt dem borte i flere Timer. Efter dette Tidsrums
forløb var jeg vis paa, at Bladlusene vilde have Trang til at ud-
sondre. Jeg fulgte dem nøje i nogen Tid ved Hjælp af en Lupe,
men ingen af dem udsondrede noget; saa strøg og kildrede jeg dem
med et Haar, saa godt jeg kunde paa samme Maade, som Myrerne
gør det med deres Følehorn, men der var ikke en, der udsondrede
noget. Siden lod jeg en Myre komme hen til dem, og den syntes,
efter dens ivrige Løben omkring at dømme, straks at være paa det
rene med, hvilken rig Flok den havde opdaget; saa begyndte den
at lege med sine Følehorn først paa én Bladluses Bagkrop og saa
paa en andens, og saasnart de fornam Følehornene, saa løftede de
straks Bagkroppen i Vejret og udsondrede en klar Draabe af
sød Saft, som Myren ivrig fortærede. Selv de ganske unge Blad-
lus bar sig ad paa denne Maade, hvorved det vistes, at Handlingen
var instinktmæssig og ikke Resultatet af en Erfaring. Efter Hubers
Iagttagelser er det vist, at Bladlusene ikke har nogen Aversion for
Myrerne; dersom disse ikke er tilstede, saa bliver de tilsidst nødt
til at kaste deres Udsondring. Men da Udsondringen er temmelig
klæbrig, er det uden Tvivl bekvemt for Bladlusene at blive af med
den; derfor udsondrer de den rimeligvis ikke ene og alene til bed-
ste for Myrerne. Om endskønt der ikke er nogen Sandsynlighed
Darwin : Arternes Oprindelse.
15