Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
225 hvor overordentlig hyppigt man kan opdage Overgangstrin, der fører til de mest sammensatte Instinkter. Forandringer i Instinktet kan undertiden blive lettere derved, at den samme Art har forskellige Instinkter i forskellige Livsperioder eller til forskellige Aarstider, eller naar den er stillet under forskellige Omstændigheder o. s. v., i hvilket Tilfælde enten det ene eller det andet Instinkt kunde blive bevaret ved Kvalitetsvalget. Saadanne Eksempler paa Instinktets Forskellighed hos den samme Art kan findes i Naturen. Fremdeles er, ligesom naar Talen er om Legemsbygning, ifølge min Teori enhver Arts Instinkt godt for Arten selv, men er aldrig, saa vidt som vi kan dømme, udelukkende bleven frembragt til bedste for andre. Et af de bedste Eksempler, jeg kender, paa at et Dyr tilsyneladende udfører en Handling, der kun er til Nytte for et andet Dyr, afgiver Bladlusene, der, saaledes som Huber først iagttog det, frivillig giver Myrerne deres søde Udsondringer. At de gør det frivilligt, viser følgende Eksempel. Jeg fjernede alle Myrerne fra en Gruppe af omtrent tolv Bladlus, der sad paa en Syre, og jeg holdt dem borte i flere Timer. Efter dette Tidsrums forløb var jeg vis paa, at Bladlusene vilde have Trang til at ud- sondre. Jeg fulgte dem nøje i nogen Tid ved Hjælp af en Lupe, men ingen af dem udsondrede noget; saa strøg og kildrede jeg dem med et Haar, saa godt jeg kunde paa samme Maade, som Myrerne gør det med deres Følehorn, men der var ikke en, der udsondrede noget. Siden lod jeg en Myre komme hen til dem, og den syntes, efter dens ivrige Løben omkring at dømme, straks at være paa det rene med, hvilken rig Flok den havde opdaget; saa begyndte den at lege med sine Følehorn først paa én Bladluses Bagkrop og saa paa en andens, og saasnart de fornam Følehornene, saa løftede de straks Bagkroppen i Vejret og udsondrede en klar Draabe af sød Saft, som Myren ivrig fortærede. Selv de ganske unge Blad- lus bar sig ad paa denne Maade, hvorved det vistes, at Handlingen var instinktmæssig og ikke Resultatet af en Erfaring. Efter Hubers Iagttagelser er det vist, at Bladlusene ikke har nogen Aversion for Myrerne; dersom disse ikke er tilstede, saa bliver de tilsidst nødt til at kaste deres Udsondring. Men da Udsondringen er temmelig klæbrig, er det uden Tvivl bekvemt for Bladlusene at blive af med den; derfor udsondrer de den rimeligvis ikke ene og alene til bed- ste for Myrerne. Om endskønt der ikke er nogen Sandsynlighed Darwin : Arternes Oprindelse. 15