Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

226 for, at noget Dyr udfører en Handling udelukkende til bedste for en anden Art, saa søger dog hver enkelt af dem at have Fordel af de andres Instinkter, ligesom enhver af dem søger at have Fordel af andre Arters svagere Legemsbygning. Saaledes er der igen visse Instinkter, der ikke kan anses for absolut fuldkomne; men da De- taljer angaaende dette og mange andre Punkter ikke er uundgaaelig nødvendige, skal de her forbigaas. Da en vis Grad af Variering i Instinkterne ude i Naturen og Arveligheden af saadanne Varieringer er Ting, der er uundgaaelig nødvendige for Kvalitetsvalgets Virken, burde der her gives saa mange Eksempler som muligt; men Mangel paa Plads forhindrer mig derfra. Jeg kan blot forsikre, at Instinkterne virkelig varierer, f. Eks. Vandreinstinktet varierer baade med Hensyn til Vandringens Udstrækning og Retning, og ogsaa saaledes, at det ganske mistes. Saaledes er det gaaet med Fuglenes Reder, hvis Variering dels er be- stemt af den valgte Plads, af Landets Natur og Temperatur, men og- saa ofte af Ting, der er os ganske ubekendte. Audubon har nævnt flere mærkelige Forskelligheder i Rederne hos den samme Art i de forenede Staters nordlige og sydlige Dele. Hvorfor, har man spurgt, har Bien, dersom Instinktet er variabelt, ikke faaet „den Færdighed at bruge et andet Stof, naar den manglede Voks?“ Men hvilket andet Stof kunde Bien bruge? De arbejder, som jeg har set, med Voks, der er hærdet med Kochenille og blødgjort med Fedt. Andrew Knight iagttog, at hans Bier, i Stedet for flittigt at samle Voksstof, brugte en Blanding af Voks og Terpentin, med hvilken han havde bedækket nogle Træer, der havde taget Skade paa deres Bark. Man har forny- lig vist, at Bier, i Stedet for at søge Blomsternes Støvkorn, gerne bruger et meget forskelligt Stof, nemlig Havremel. Frygt for en be- stemt Fjende er ganske vist en instinktmæssig Egenskab, hvad man kan se hos Fugleunger, skønt den styrkes ved Erfaring og ved at se, at andre Dyr har Frygt for den samme Fjende. Frygt for Mennesket erhverves langsomt (hvad jeg andet Steds har vist) af de forskellige Dyr, som bebor øde Øer, og vi ser selv i England et Eksempel derpaa, idet alle vore store Fugle er meget mere vilde end de smaa, thi de store Fugle er bleven mest efterstræbt af Mennesket. Vi kan ganske sikkert give vore store Fugles større Vildhed denne Grund; thi paa ubeboede Øer er store Fugle ikke