Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
227
mere bange af sig end de smaa, og Skaden, der er saa sky i Eng-
land, er tam i Norge, og det er ogsaa den toppede Krage i Ægypten.
At de sjælelige Evner hos Dyr af samme Slags, som er født
ude i Naturen, varierer meget, kunde vises ved mange Eksempler.
Der kunde ogsaa nævnes forskellige Eksempler paa tilfældige og
underlige Vaner hos vilde Dyr, hvilke Vaner, dersom de var fordel-
agtige for Arten, ved Kvalitetsvalgets Hjælp kunde frembringe nye
Instinkter. Men jeg ved helt vel, at disse almindelige Paastande,
uden detaljerede Fakta, kun har en svag Indvirkning paa Læserens
Sind. Jeg kan kun gentage min Forsikring, at jeg ikke taler uden at
have stor Sandsynlighed for det, jeg siger.
Nedarvede Forandringer i Sædvane eller Instinkt hos Husdyrene.
Muligheden eller selv Sandsynligheden af, at Varieringer i In-
stinktet nedarves i Naturtilstanden, vil styrkes naar man betragter
nogle faa Tilfælde hos Dyr i tæmmet Tilstand. Vi skal saaledes blive
i Stand til at se, hvilken Rolle Vane og Udvælgelse af saakaldte
tilfældige eller spontane Varieringer har spillet ved Modificeringen
af vore Husdyrs sjælelige Evner. Det er notorisk, at Husdyr va-
rierer meget i deres sjælelige Evner. Med Katte forholder det sig
f. Eks. saaledes, at en ganske af sig selv giver sig til at fange
Rotter, en anden Mus, og disse Tendenser vides at være arvelige.
En Kat bragte altid i Følge Hr. St. John vilde Fugle hjem, en anden
bragte Harer eller Kaniner, og en anden jagede paa sumpet Bund
og fangede næsten hver Nat Hjerper eller Snepper. Der kunde gives
en Mængde mærkelige og paalidelige Eksempler paa, at der ned-
arves de forskelligste Afskygninger af Disposition og Smag, og lige-
ledes af de løjerligste Indfald, i Forbindelse med visse Sindstilstande
eller Tidsbestemmelser. Men lad os betragte noget, vi kender saa
saare godt, nemlig Hunderacerne. Der er ingen Tvivl om, at unge
Hønsehunde (jeg har selv set et slaaende Eksempel) undertiden
vil staa, ja selv faa andre Hunde dertil den allerførste Gang, de
bliver taget med. Vandhunde arver ganske vist i en vis Grad Fær-
dighed i at apportere, og Hyrdehunde har fra Ungdommen af en
Tilbøjelighed til at løbe rundt om Faareflokken og ikke lige løs
paa den.
15*