Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
bøjelighed til denne besynderlige Sædvane, og at en længe fortsat
Udvælgelse af de bedste Individer i de paa hinanden følgende Ge-
nerationer gjorde Tumlerne til hvad de nu er. Nær ved Glasgow er
der, som jeg hører af Hr. Brent, Hustumlere, som ikke kan flyve
atten Tommer i Vejret uden at slaa Kaalbøtter. Det maa betvivles,
at nogen nogensinde vilde have tænkt paa at dressere en Hund til
at staa, dersom ikke en Hund af Naturen havde vist en Tilbøjelig-
hed i denne Retning, og dette hænder en Gang imellem, saaledes
som jeg har set det med en ren Terrier. Den Ting at staa er sandsyn-
ligvis, som mange har ment, kun en Forlængelse af den lille Pavse,
i hvilken Dyret bereder sig til at springe løs paa sit Bytte. Saa
snart den første Tendens til at staa havde vist sig, vilde metodisk
Udvælgelse og de arvelige Virkninger af tvungen Træning i hver af
de paa hinanden følgende Generationer snart fuldende Værket, og
ubevidst Racevalg er i stadig Virksomhed, eftersom enhver søger,
uden at have til Hensigt at forbedre Racen, at forskaffe sig de
Hunde, som staar og jager bedst. Paa den anden Side har i nogle
Tilfælde Vane alene været tilstrækkelig. Der er næppe noget Dyr,
der er vanskeligere at tæmme end Ungerne af den vilde Kanin,
og der er næppe noget Dyr, der er tammere end Ungerne af den
tamme Kanin; men jeg kan næppe antage, at de tæmmede Kaniner
ofte er bleven udvalgt alene for Tamhedens Skyld, saa vi maa til-
skrive Vane og længe fortsat nøje Bevogtning i det mindste den
største Del af den arvelige Forandring fra den højeste Grad af
Vildhed til den højeste Grad af Tamhed.
Naturinstinkter tabes eller mistes i tæmmet Tilstand; et mærke-
ligt Eksempel paa dette ser vi hos de Racer af Høns, som meget
sjældent eller aldrig ligger, d. v. s. som aldrig ønsker at udruge
deres Æg. Det er alene det, at vi kender vore Husdyr alt for godt,
der forhindrer os i at se, i hvor høj Grad og hvor afgørende deres
Sind er bleven modificeret. Det er næppe muligt at have nogen Tvivl
om, at Kærlighed til Mennesket er bleven til et Instinkt hos Hunden.
Alle Ulve, Ræve, Sjakaler og Arter af Katteslægten er, naar de holdes
i tam Tilstand, meget tilbøjelige til at angribe Fjerkræ, Faar og Svin,
og denne Tendens er blevet fundet inkurabel hos Hunde, der som
Hvalpe er bleven bragt hjem fra Lande, som Tierra del Fuego
(Udlandet) og Avstralien, hvor de vilde ikke holder saadanne Hus-
dyr. Hvor sjældent behøver paa den anden Side ikke vore civilise-