Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
rede Hunde, selv som ganske unge, at lære, at de ikke maa an- gribe Fjerkræ, Faar og Svin. Ganske vist gør de nu og da et An- greb, men saa faar de Prygl, og hvis det ikke hjælper, bliver de slaaet ihjel, saa at Vane tillige med en lille Tanke af Racevalg rime- ligvis har hjulpet til at civilisere vore Hunde ved Nedarving. Paa den anden Side har smaa Kyllinger alene ved Vane tabt den Frygt for Hunde og Katte, som de oprindelig instinktmæssig havde, thi Hr. Kaptajn Hudson underretter mig om, at de unge Kyllinger hos Stamarten Gallus bankiva i Indien, naar de udruges af en almindelig Høne, i Begyndelsen er overordentlig vilde. Saaledes er det i Eng- land med unge Fasaner, som er udrugede af en Høne. Det er ikke saaledes at forstaa, at Kyllingerne har mistet al Frygt, det gælder blot om Frygten for Hunde og Katte, thi naar Hønen udsender den Lyd, der varsler Farer, et Slags Farekluk, saa vil de (særlig unge Kalkuner) løbe bort fra Skjulet under hendes Vinger og gemme sig i det Græs eller Buskads, der maatte befindes i Nærheden, og dette er øjensynlig noget, der skyldes et Instinkt, som er beregnet paa, at Moderen hos de vilde Fugle flyver sin Vej. Men dette In- stinkt, som Kyllingerne har beholdt, er bleven unyttigt i tam Til- stand, thi Hønen har ved Ikke-Brug næsten ganske tabt sin Flyve- evne. Af dette kan vi altsaa slutte, at der er bleven erhvervet Instink- ter i den tamme Tilstand, medens ogsaa Naturinstinkter er bleven tabt, dels ved Vane og dels ved, at Mennesket igennem paa hin- anden følgende Generationer har udvalgt og ophobet særegne sjæle- lige Vaner og Evner, som først havde vist sig ved det, vi i vor Uvidenhed kalder et Tilfælde. I nogle Tilfælde har alene paatvungne Sædvaner været nok til at frembringe Forandringer, i andre Tilfælde har dette intet udrettet, og alt har været Resultatet af Udvælgelse, metodisk og ubevidst, men i de fleste Tilfælde har Vane og Ud- vælgelse rimeligvis virket sammen. Særegne Instinkter. Vi vil maaske bedst forstaa, hvorledes Instinkter ude i Naturen er bleven modificerede ved Udvælgelse, ved at betragte nogle faa Eksempler. Jeg vil kun vælge tre af dem, som jeg skal omtale i mit kommende Værk, nemlig det Instinkt, som faar Gøgen til at lægge