Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

231 sine Æg i andre Fugles Reder; det Instinkt, som faar visse Myrer til at gøre Slaver, og den Evne til at bygge Celler, som er bleven Bien til Del; disse to Instinkter er i Almindelighed og med Rette af Naturforskerne bleven anset for de vidunderligste af alle bekendte Instinkter. Gøgens Instinkter. -— Nogle Naturforskere antager, at det, der egentlig er Ophavet til Gøgens Instinkt, er den Omstændighed, at den lægger sine Æg, ikke et hver Dag, men med to eller tre Dages Mellemrum; saa dersom den selv skulde bygge Rede og selv ligge paa sine egne Æg, saa vilde der være gaaet nogen Tid, inden de Æg, der først blev lagt, vilde være bleven rugede paa, og der vilde være Æg og Unger af forskellig Alder i den samme Rede. Under disse Forhold vilde Æglægningen og Udrugningen tage en ubekvem lang Tid, saa meget mere ubekvem, som Gøgehunnen trækker bort meget tidligt, og den først udrugede Unge rimeligvis saa maatte næres af Hannen alene. Den amerikanske Gøg har det nu paa denne Maade, thi den laver selv sin Rede, og den har Æg og Unger af ulige Alder. Det er bleven paastaaet, og det er bleven benægtet, at den amerikanske Gøg nu og da lægger sine Æg i andre Fugles Rede; men jeg har ganske for nylig hørt fra Dr. Merrell fra Iowa, at han engang i Illinois fandt en Gøgeunge sammen med en Skovskade- unge i en Skovskades (Garrulus cristatus) Rede, og de var begge to næsten helt færdige med deres Fjerbeklædning, saa der kunde ikke tages fejl af dem. Jeg kunde ogsaa nævne adskillige Eksempler paa, at forskellige Fugle nu og da har lagt deres Æg i andre Fugles Reder. Lad os nu antage, at den evropæiske Gøgs gamle Stamform havde den amerikanske Gøgs Sædvaner og nu og da lagde et Æg i en anden Fugls Rede. Dersom nu dette var til Nytte for den gamle Fugl, derved at den blev i Stand til at vandre tidligere eller af en eller anden Grund; eller dersom Ungerne blev mere kraftige (ved Fordele, der blev mindre derved, at en anden Art tog fejl af sit In- stinkt), end naar de blev opdraget af deres egen Moder, overlæsset som hun næppe kunde undgaa at være ved at have Æg og Unger af forskellige Aldre paa samme Tid, saa vilde enten de gamle Fugle eller de udsatte Fugle faa en heldigere Stilling. Analogien faar os til at tro, at de Unger, der er opelskede saaledes, vil være tilbøje- lige til paa Grund af Arveligheden at følge deres Moders tilfældige og udskejende Skik, og de vilde, naar Turen kom til dem, blive til-