Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
232 bøjelige til at lægge deres Æg i andre Fugles Reder og saaledes have mere Held med at opelske deres Unger. Ved en fortsat Proces af dene Natur tror jeg, at vor Gøgs besynderlige Instinkt er bleven dannet. Det er ogsaa for nylig blevet forsikret, at Gøgen nu og da lægger sine Æg paa den bare Jord, ligger paa dem og mader sine Unger; dette sjældne og mærkelige Træf er øjensynligt et Tilfælde af Atavisme, en Venden tilbage til de længst tabte oprindelige Rede- bygningsinstinkter. Man har gjort den Indvending, at jeg ikke har lagt Mærke til andre beslægtede Instinkter og Lempelser, der omtales som nød- vendig sideordnede. Men i alle Tilfælde er Spekulation over en Ting, som man kun kender hos en eneste Art, unyttig, thi vi har ingen Kendsgerninger til at lede os. Indtil for ganske nylig var kun den evropæiske og den ikke-parasitiske, amerikanske Gøgs Instink- ter kendt. Nu kender vi, takket være Hr. E. Ramsay’s Iagttagelser, saa omtrent tre avstralske Arter, som lægger deres Æg i andre Fugles Reder. Der er tre Hovedpunkter; for det første: det, at Gøgen med meget faa Undtagelser kun lægger et Æg i hver Rede, for at den store og graadige Unge kan faa fuldt op af Føde. For det andet: at Æggene er mærkværdig smaa, idet de ikke er større end Lærkens, en Fugl, der omtrent er fire Gange saa lille som Gøgen. At Æggenes ringe Størrelse nu i Virkeligheden er en Tillempelse, kan vi slutte af den Kendsgerning, at den ikke-parasitiske ameri- kanske Gøg lægger Æg, som har deres fulde Størrelse. For det tredje: at den unge Gøg straks efter Fødslen har det Instinkt, den Styrke og et saa ejendommelig formet Næb, at den kan kaste sin Fostbroder, som da omkommer af Kulde og Hunger, ud af Reden. Dette har man dristigt hævdet som et skønt Arrangement, der gik ud paa, at den unge Gøg kunde faa tilstrækkelig Føde, og at dens Fostbrødre kom til at miste Livet, førend de rigtig havde faaet nogen Følelse. Naar vi nu vender os til de avstralske Arter, saa er det ikke saa sjældent, skønt Fuglene i Almindelighed kun lægger et Æg i hver Rede, at finde to eller selv tre i samme Rede. Hos Bronze-Gøgene varierer Æggene meget i Størrelse, fra otte til ti Liniers Længde. Dersom det nu havde været til nogen Fordel for denne Art at have lagt Æg, der var mindre end de, der nu lægges, for at kunne skuffe visse Plejeforældre eller, mere sandsynligt, for at de kan blive ud-