Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

240 kaniker med passende Værktøj og Maal vilde finde det vanskeligt at lave Voksceller af den rigtige Fa^on, endskønt dette bliver gjort ganske udmærket af en Skare af Bier, som arbejder i en mørk Kube. Med Underforstaaelse af hvad Instinkt man vil, synes det ved første Øjekast ganske ubegribeligt, hvorledes de kan danne alle de nød- vendige Vinkler og Planer eller blot bemærke, at de er rigtig gjort. Men Vanskeligheden er dog ikke saa stor, som man kunde tro. Jeg tror, at det kan vises, at hele dette skønne Værk følger af nogle faa simple Instinkter. Jeg kom til at undersøge dette Spørgsmaal paa Foranledning af Hr. Waterhouse, som viste, at Cellens Form staar i et nært For- hold til den tilstødende Celles Form, og det følgende kan maaske betragtes blot som en Modifikation af hans Teori. Naturen holder saa meget af at gaa frem Skridt for Skridt, lad os se, om den ikke derved her kan hjælpe os paa Spor. Trinrækken er kort. I den ene Ende har vi Humlebierne, som bruger deres gamle Puppehylstre til at gemme Honning i, idet de undertiden tilføjer nogle korte Rør af Voks og da ogsaa forstaar at gøre nogle enkelte og meget uregel- mæssigt rundede Voksceller. I den anden Ende af Rækken har vi Biens Celler, som er stillede i et dobbelt Lag; hver Celle er, som man ved, et sekssidet Prisme, hvis enkelte Siders nedre Dele er indskaarne saaledes, at der op i dem passer en Pyramide begrænset af tre Rhomber. Disse Rhomber har bestemte Kanter, og de tre, som danner den enkelte Celles pyramideformede Bund paa Kagens ene Side, indgaar igen i Dannelsen af Grunden af tre sammen- stødende Celler paa den modsatte Side. I Rækken mellem Biens fuldkomment byggede Celler og Humlebiens simpelt byggede har vi Cellerne hos den meksikanske Melipona domestica, der er omhyg- geligt beskrevne og afbildede af Pierre Hubert. Meliponaen staar selv i Bygning midt imellem Bien og Humlebien, men nærmest ved den sidste. Den danner en næsten regelmæssig Vokskage af cylin- driske Celler, i hvilke Afkommet udklækkes, og desuden nogle store Voksceller, som er gjort til at rumme Honning. Disse sidste Celler er næsten kugleformede, næsten af samme Størrelse og er samlede i en temmelig uregelmæssig Klump. Men det Punkt, som det særlig kommer an paa at lægge Mærke til, det er, at disse Cel- ler altid er byggede saa nær ved hverandre, at de vilde have skaaret eller brudt hverandre, dersom de havde været fuldstændige Kugler,