Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
244 Vokset bort i en passende Tykkelse, og saa standse deres Arbejde. I de almindelige Bikager har jeg undertiden set, at det ikke altid lyk- kedes Bierne at følges ad med Arbejdet paa begge Sider; thi jeg har ved Grunden af den nylig paabegyndte Celle set halvt fuldendte Rhomber, som var lidt konkave paa den ene Side og konvekse paa den anden Side, og her antager jeg derfor, at Bierne har hulet for stærkt ud det ene Sted, medens de har arbejdet mindre hurtigt paa det andet Sted. I et særlig udpræget Tilfælde satte jeg Kagen ind i Ku- ben igen og lod Bierne arbejde videre en kort Tid, undersøgte saa Cellen igen og fandt da, at den rhombiske Flade var bleven fuld- stændig og bleven ganske flad; det var absolut umuligt paa Grund af den lille Plades store Tyndhed, at de kunde have bevirket dette ved at gnave lidt af den konvekse Side, og jeg har Mistanke om, at Bierne i et saadant Tilfælde staar og trykker og bøjer det sejge og varme Voks (hvilket jeg har set er let at gøre) ind i det Plan, i hvilket det skulde være, og paa den Maade faar den flad. Af Eksperimentet med den farvede Voksstrimmel kan vi se, at dersom Bierne selv skulde bygge en tynd Voksvæg, saa kunde de lave deres Celler i en saadan Form, som der udfordres, ved at staa i en passende Afstand fra hinanden og udhule lige meget og bestræbe sig for at lave lige store sfæriske Hulheder, men sta- dig passende paa, at disse Fordybninger ikke kom til at falde sam- men. Nu laver Bierne, hvad man tydelig kan se ved at undersøge Kanten af en Kage, paa hvilken der arbejdes, en raa Mur eller Kam, som gaar helt rundt om Kagen, og de gnaver denne bort fra to modsatte Sider, idet de stadig, medens de gør hver Celle dybere, gør det runde Rum videre. De laver ikke hele den tresidede pyra- midalske Grund hos en Celle paa en Gang, men kun den ene rhom- biske Flade, som findes ved den ydre Rand, paa hvilken der bygges, eller de to Flader, ligesom det nu kan være, og de fuldfører aldrig de rhombiske Fladers øverste Kant, førend de seks Sider er bleven paabegyndt. Nogle af disse mine Iagttagelser afviger fra den med Rette berømte ældre Hubers, men jeg er overbevist om deres Nøj- agtighed, og dersom jeg havde Plads, kunde jeg vise, at de er i Overensstemmelse med min Teori. Hubers Iagttagelse, at den første Celle er hulet ud af en lille Voksmur med parallele Sider, er ikke, efter hvad jeg har set, al- deles korrekt, idet den første Begyndelse altid har været en lille