Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
244
Vokset bort i en passende Tykkelse, og saa standse deres Arbejde. I
de almindelige Bikager har jeg undertiden set, at det ikke altid lyk-
kedes Bierne at følges ad med Arbejdet paa begge Sider; thi jeg har
ved Grunden af den nylig paabegyndte Celle set halvt fuldendte
Rhomber, som var lidt konkave paa den ene Side og konvekse paa
den anden Side, og her antager jeg derfor, at Bierne har hulet for
stærkt ud det ene Sted, medens de har arbejdet mindre hurtigt paa det
andet Sted. I et særlig udpræget Tilfælde satte jeg Kagen ind i Ku-
ben igen og lod Bierne arbejde videre en kort Tid, undersøgte saa
Cellen igen og fandt da, at den rhombiske Flade var bleven fuld-
stændig og bleven ganske flad; det var absolut umuligt paa Grund
af den lille Plades store Tyndhed, at de kunde have bevirket dette
ved at gnave lidt af den konvekse Side, og jeg har Mistanke om,
at Bierne i et saadant Tilfælde staar og trykker og bøjer det sejge
og varme Voks (hvilket jeg har set er let at gøre) ind i det Plan, i
hvilket det skulde være, og paa den Maade faar den flad.
Af Eksperimentet med den farvede Voksstrimmel kan vi se,
at dersom Bierne selv skulde bygge en tynd Voksvæg, saa kunde
de lave deres Celler i en saadan Form, som der udfordres, ved
at staa i en passende Afstand fra hinanden og udhule lige meget
og bestræbe sig for at lave lige store sfæriske Hulheder, men sta-
dig passende paa, at disse Fordybninger ikke kom til at falde sam-
men. Nu laver Bierne, hvad man tydelig kan se ved at undersøge
Kanten af en Kage, paa hvilken der arbejdes, en raa Mur eller
Kam, som gaar helt rundt om Kagen, og de gnaver denne bort fra
to modsatte Sider, idet de stadig, medens de gør hver Celle dybere,
gør det runde Rum videre. De laver ikke hele den tresidede pyra-
midalske Grund hos en Celle paa en Gang, men kun den ene rhom-
biske Flade, som findes ved den ydre Rand, paa hvilken der bygges,
eller de to Flader, ligesom det nu kan være, og de fuldfører aldrig
de rhombiske Fladers øverste Kant, førend de seks Sider er bleven
paabegyndt. Nogle af disse mine Iagttagelser afviger fra den med
Rette berømte ældre Hubers, men jeg er overbevist om deres Nøj-
agtighed, og dersom jeg havde Plads, kunde jeg vise, at de er i
Overensstemmelse med min Teori.
Hubers Iagttagelse, at den første Celle er hulet ud af en lille
Voksmur med parallele Sider, er ikke, efter hvad jeg har set, al-
deles korrekt, idet den første Begyndelse altid har været en lille