Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
245
Vokshætte, men jeg vil ikke her gaa ind paa disse Detaljer. Vi ser,
hvor vigtig en Rolle Udhulingen spiller ved Bygningen af Cellerne,
men det vilde være en stor Fejltagelse at tro, at Bierne ikke kunde
bygge en raa Mur af Voks i den rigtige Stilling, det vil sige i det
Plan, som ligger imellem to hinanden tangerende Cirkler. Jeg har
adskillige Eksempler, der viser, at de kan gøre dette. Selv i den raa
Mur eller Kam af Voks, som findes rundt om en Kam, paa hvil-
ken der bygges, kan man undertiden iagttage Bøjninger, der i deres
Stilling svarer til den fremtidige Celles rhombiske Grunds Planer.
Men den raa Voksvæg maa altid pyntes noget mere, hvad der sker
ved, at der bliver gnavet meget bort af dem paa begge Sider. Den
Maade, paa hvilken Bierne bygger, er mærkelig; de gør altid den
første raa Mur ti til tyve Gange tykkere end den yderst tynde fuld-
førte Cellevæg, som tilsidst bliver staaende. Vi kan forstaa, hvor-
ledes de arbejder, ved at tænke os, at en Murer først lavede en
bred Cementvold og saa begyndte at skære bort af den, ligelig paa
begge Sider nær ved Jorden, indtil en glat meget tynd Mur var
ladt tilbage i Midten, idet han saa stadig opsamlede den Cement,
der var skaaret bort, og stadig lagde frisk Cement til paa Toppen
af Volden. Vi vilde saaledes faa en tynd Væg, der stadig voksede
opad og altid foroven var forsynet med en gigantisk Gesims. Der-
ved, at alle Cellerne, baade de, der nylig er paabegyndt, og de,
der er fuldt færdige, har en saadan stærk Voksgesims, kan Bierne
tumle sig og kravle hen over Kagen uden at skade Prismets fine
Vægge. Væggene varierer, som Professor Miller venlig har under-
søgt for mig, i meget høj Grad i Tykkelse og er efter et Gennemsnits-
tal, som er fundet ved tolv Maalinger nær ved Kagens Rand, saa
omtrent Tomme i Tykkelse, medens de rhombiske Plader ved
Grunden er tykkere, næsten i Forholdet tre til to, idet de gennem-
snitlig efter en og tyve Maalinger ere 24u Tomme. Ved den oven-
for omtalte mærkelige Maade at bygge paa opnaas der, at Kagen
stadig er stærk, medens der spares saa meget Voks som muligt.
Det synes i Begyndelsen at forøge Vanskeligheden ved at for-
staa, hvorledes Cellerne bliver byggede, at der er en Mangfoldig-
hed af Bier, der alle arbejder sammen, idet en Bi efter at have
arbejdet en kort Tid paa en Celle gaar til en anden, saa at der,
som Huber har bemærket, allerede er en Snes Individer til at
arbejde blot paa Begyndelsen af den første Celle. Det lykkedes mig