Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
245 Vokshætte, men jeg vil ikke her gaa ind paa disse Detaljer. Vi ser, hvor vigtig en Rolle Udhulingen spiller ved Bygningen af Cellerne, men det vilde være en stor Fejltagelse at tro, at Bierne ikke kunde bygge en raa Mur af Voks i den rigtige Stilling, det vil sige i det Plan, som ligger imellem to hinanden tangerende Cirkler. Jeg har adskillige Eksempler, der viser, at de kan gøre dette. Selv i den raa Mur eller Kam af Voks, som findes rundt om en Kam, paa hvil- ken der bygges, kan man undertiden iagttage Bøjninger, der i deres Stilling svarer til den fremtidige Celles rhombiske Grunds Planer. Men den raa Voksvæg maa altid pyntes noget mere, hvad der sker ved, at der bliver gnavet meget bort af dem paa begge Sider. Den Maade, paa hvilken Bierne bygger, er mærkelig; de gør altid den første raa Mur ti til tyve Gange tykkere end den yderst tynde fuld- førte Cellevæg, som tilsidst bliver staaende. Vi kan forstaa, hvor- ledes de arbejder, ved at tænke os, at en Murer først lavede en bred Cementvold og saa begyndte at skære bort af den, ligelig paa begge Sider nær ved Jorden, indtil en glat meget tynd Mur var ladt tilbage i Midten, idet han saa stadig opsamlede den Cement, der var skaaret bort, og stadig lagde frisk Cement til paa Toppen af Volden. Vi vilde saaledes faa en tynd Væg, der stadig voksede opad og altid foroven var forsynet med en gigantisk Gesims. Der- ved, at alle Cellerne, baade de, der nylig er paabegyndt, og de, der er fuldt færdige, har en saadan stærk Voksgesims, kan Bierne tumle sig og kravle hen over Kagen uden at skade Prismets fine Vægge. Væggene varierer, som Professor Miller venlig har under- søgt for mig, i meget høj Grad i Tykkelse og er efter et Gennemsnits- tal, som er fundet ved tolv Maalinger nær ved Kagens Rand, saa omtrent Tomme i Tykkelse, medens de rhombiske Plader ved Grunden er tykkere, næsten i Forholdet tre til to, idet de gennem- snitlig efter en og tyve Maalinger ere 24u Tomme. Ved den oven- for omtalte mærkelige Maade at bygge paa opnaas der, at Kagen stadig er stærk, medens der spares saa meget Voks som muligt. Det synes i Begyndelsen at forøge Vanskeligheden ved at for- staa, hvorledes Cellerne bliver byggede, at der er en Mangfoldig- hed af Bier, der alle arbejder sammen, idet en Bi efter at have arbejdet en kort Tid paa en Celle gaar til en anden, saa at der, som Huber har bemærket, allerede er en Snes Individer til at arbejde blot paa Begyndelsen af den første Celle. Det lykkedes mig