Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
W. Elliot fra Indien og fra Hr. C. Murray fra Persien. Der er ble-
ven skrevet mange Afhandlinger om Duer i forskellige Sprog, og
nogle af dem er meget vigtige paa Grund af deres høje Ælde. Jeg
har endvidere sat mig i Forbindelse med flere fremragende Lieb-
havere og har faaet Adgang til to af de londonske Dueklubber. For-
skellen mellem Racerne er forbavsende. Sammenlign den engelske
Brevdue og den kortnæbbede Tumler og se, hvilken Forskel der er
paa deres Næb, og hvilke Forskelligheder dette medfører i Kraniets
Bygning. Brevduen, særlig Hannen, er ogsaa mærkværdig ved den
forunderlige Udvikling af kirtlet Hud paa Hovedet, hvormed føl-
ger meget forlængede Øjelaag, meget store, ydre Næsebor og stor
Mundvidde. Den kortnæbbede Tumlers Næb ligner i Omrids Fin-
kens, og den almindelige Tumler har den arvelige Sædvane: at flyve
op til en stor Højde i tæt Flok og at tum’e bag over oppe i Luften.
Den spanske Due er en Fugl af betydelig Størrelse, med langt, svært
Næb og store Fødder; nogle af dens Underracer har meget lange
Halse, andre meget lange Vinger og atter andre mærkelig korte Ha-
ler. Berberduen er beslægtet med Brevduen, men i Stedet for langt
Næb har den et kort og bredt. Kropduen har Legemet, Vingerne
og Benene stærkt forlængede, og dens uhyre, stærkt udviklede
Kro, som den finder Fornøjelse i at puste op, er nok egnet til at
vække Forbavselse, ja selv Latter. Mæfikken har et meget kort og
kegleformet Næb og en Række omvendte Fjer ned ad Brystet, des-
uden har den for Skik stadig at udvide den øverste Del af Spise-
røret lidt. Parykken har Fjerene saa meget opad bøjede paa Bagsiden
af Halsen, at de danner en Slags Kappe, og den har i Forhold til sin
Størrelse meget lange Vinger og Halefjer. Skoggerduen og Trom-
petduen har, som deres Navne røber, en fra de andre Racer meget
forskellig Kurren. Hugstjerten har tredive, ja selv fyrretyve Hale-
fjer i Stedet for tolv eller fjorten, som ellers er det almindelige An-
tal hos alle Medlemmer af den store Duefamilie, og disse Fjer hol-
des udspilede og bæres saa oprette, at Hoved og Hale hos gode
Eksemplarer berører hinanden; Oliekirtlen er aldeles uudviklet.
Flere mindre, ejendommelig Racer vil lejlighedsvis blive omtalt.
I de forskel’ige Racers Skeletter er der overordentlig stor For-
skel paa Ansigtsbenets Længde, Bredde og Krumning. Underkæ-
bens Ben varierer paa en højst mærkværdig Maade saa vel med
Hensyn til Længde og Bredde, som med Hensyn til Form. Hale-