Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
23 W. Elliot fra Indien og fra Hr. C. Murray fra Persien. Der er ble- ven skrevet mange Afhandlinger om Duer i forskellige Sprog, og nogle af dem er meget vigtige paa Grund af deres høje Ælde. Jeg har endvidere sat mig i Forbindelse med flere fremragende Lieb- havere og har faaet Adgang til to af de londonske Dueklubber. For- skellen mellem Racerne er forbavsende. Sammenlign den engelske Brevdue og den kortnæbbede Tumler og se, hvilken Forskel der er paa deres Næb, og hvilke Forskelligheder dette medfører i Kraniets Bygning. Brevduen, særlig Hannen, er ogsaa mærkværdig ved den forunderlige Udvikling af kirtlet Hud paa Hovedet, hvormed føl- ger meget forlængede Øjelaag, meget store, ydre Næsebor og stor Mundvidde. Den kortnæbbede Tumlers Næb ligner i Omrids Fin- kens, og den almindelige Tumler har den arvelige Sædvane: at flyve op til en stor Højde i tæt Flok og at tum’e bag over oppe i Luften. Den spanske Due er en Fugl af betydelig Størrelse, med langt, svært Næb og store Fødder; nogle af dens Underracer har meget lange Halse, andre meget lange Vinger og atter andre mærkelig korte Ha- ler. Berberduen er beslægtet med Brevduen, men i Stedet for langt Næb har den et kort og bredt. Kropduen har Legemet, Vingerne og Benene stærkt forlængede, og dens uhyre, stærkt udviklede Kro, som den finder Fornøjelse i at puste op, er nok egnet til at vække Forbavselse, ja selv Latter. Mæfikken har et meget kort og kegleformet Næb og en Række omvendte Fjer ned ad Brystet, des- uden har den for Skik stadig at udvide den øverste Del af Spise- røret lidt. Parykken har Fjerene saa meget opad bøjede paa Bagsiden af Halsen, at de danner en Slags Kappe, og den har i Forhold til sin Størrelse meget lange Vinger og Halefjer. Skoggerduen og Trom- petduen har, som deres Navne røber, en fra de andre Racer meget forskellig Kurren. Hugstjerten har tredive, ja selv fyrretyve Hale- fjer i Stedet for tolv eller fjorten, som ellers er det almindelige An- tal hos alle Medlemmer af den store Duefamilie, og disse Fjer hol- des udspilede og bæres saa oprette, at Hoved og Hale hos gode Eksemplarer berører hinanden; Oliekirtlen er aldeles uudviklet. Flere mindre, ejendommelig Racer vil lejlighedsvis blive omtalt. I de forskel’ige Racers Skeletter er der overordentlig stor For- skel paa Ansigtsbenets Længde, Bredde og Krumning. Underkæ- bens Ben varierer paa en højst mærkværdig Maade saa vel med Hensyn til Længde og Bredde, som med Hensyn til Form. Hale-