Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
og Bækkenhvirvlerne varierer i Antal, ligesom Ribbenene, der des-
uden varierer med Hensyn til deres relative Bredde og til Tilstede-
værelsen af Sidegrene. Brystbenets Aabninger varierer i høj Grad
i Størrelse og Form, og Gaffelbenet varierer med Hensyn til dets
to Armes Divergens og relative Længde. Mundaabningens Vidde,
Øjelaagenes, Næseborenes og Tungens Længde (Tungens Længde
er ikke altid bestemt af Næbbets), altsammen forholdsvis, Kroens
og Spiserørets Overdels Størrelse, Oliekirtlens Udviklethed el-
ler Hæmmethed, Svingfjerenes og Styrefjerenes Antal, Vingens
og Halens gensidige Forhold og deres Forhold til Kroppen, Benets
og Fodens relative Længde, Antallet af Tæernes Skæl og Udviklet-
heden af Hud mellem Tæerne er altsammen Bygningsforhold, der
er variable. Den Tid, da den fuldstændige Fjerdragt erholdes, varie-
rer, og det samme gør den Tilstand, hvori de Dun, hvormed Un-
gerne er beklædt efter Udrugningen, befinder sig. Æggenes Form og
Størrelse varierer. Flyvemaaden og hos nogle Racer Stemmen og
Tilbøjelighederne varierer ganske mærkeligt. Endelig er hos visse
Racer Hannerne og Hunnerne kommen til at afvige ganske lidt fra
hinanden.
I det hele taget kunde man tage i det mindste en Snes Duer,
som dersom de blev vist en Fuglekender, og man fortalte ham, at
det var vilde Fugle, af ham ganske sikkert vilde blive anset for
bestemt adskilte Arter. Ja, jeg tror ikke engang, at nogen Fugle-
kender vilde sætte den engelske Brevdue, den kortnæbbede Tumler,
den spanske Due, Berberduen, Kropduen og Hugstjerten i samme
Slægt, i Særdeleshed da man i hver af disse Racer kunde vise ham
flere Undervarieteter (eller Arter, som han vilde kalde dem) med
et Forældrene ligt Afkom.
Skønt Forskellen mellem Dueracerne er saa stor, er jeg dog
fuldkommen overbevist om, at den hos Naturforskerne gængse Op-
fattelse er korrekt, den nemlig, at de alle nedstammer fra Klippe-
duen (Columba livia), idet der saa under denne Betegnelse inde-
sluttes forskellige geografiske Racer eller Underarter, som kun af-
viger fra hverandre i meget ubetydelige Ting. Da flere af de Grun-
de, der faar mig til at tro dette, til Dels kan komme i Anvendelse i
andre Tilfælde, vil jeg her i al Korthed anføre dem. Dersom de
forskellige Racer ikke er Varieteter og ikke nedstammer fra Klippe-
duen, maa de være Efterkommere af i det mindste syv eller otte