Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
24 og Bækkenhvirvlerne varierer i Antal, ligesom Ribbenene, der des- uden varierer med Hensyn til deres relative Bredde og til Tilstede- værelsen af Sidegrene. Brystbenets Aabninger varierer i høj Grad i Størrelse og Form, og Gaffelbenet varierer med Hensyn til dets to Armes Divergens og relative Længde. Mundaabningens Vidde, Øjelaagenes, Næseborenes og Tungens Længde (Tungens Længde er ikke altid bestemt af Næbbets), altsammen forholdsvis, Kroens og Spiserørets Overdels Størrelse, Oliekirtlens Udviklethed el- ler Hæmmethed, Svingfjerenes og Styrefjerenes Antal, Vingens og Halens gensidige Forhold og deres Forhold til Kroppen, Benets og Fodens relative Længde, Antallet af Tæernes Skæl og Udviklet- heden af Hud mellem Tæerne er altsammen Bygningsforhold, der er variable. Den Tid, da den fuldstændige Fjerdragt erholdes, varie- rer, og det samme gør den Tilstand, hvori de Dun, hvormed Un- gerne er beklædt efter Udrugningen, befinder sig. Æggenes Form og Størrelse varierer. Flyvemaaden og hos nogle Racer Stemmen og Tilbøjelighederne varierer ganske mærkeligt. Endelig er hos visse Racer Hannerne og Hunnerne kommen til at afvige ganske lidt fra hinanden. I det hele taget kunde man tage i det mindste en Snes Duer, som dersom de blev vist en Fuglekender, og man fortalte ham, at det var vilde Fugle, af ham ganske sikkert vilde blive anset for bestemt adskilte Arter. Ja, jeg tror ikke engang, at nogen Fugle- kender vilde sætte den engelske Brevdue, den kortnæbbede Tumler, den spanske Due, Berberduen, Kropduen og Hugstjerten i samme Slægt, i Særdeleshed da man i hver af disse Racer kunde vise ham flere Undervarieteter (eller Arter, som han vilde kalde dem) med et Forældrene ligt Afkom. Skønt Forskellen mellem Dueracerne er saa stor, er jeg dog fuldkommen overbevist om, at den hos Naturforskerne gængse Op- fattelse er korrekt, den nemlig, at de alle nedstammer fra Klippe- duen (Columba livia), idet der saa under denne Betegnelse inde- sluttes forskellige geografiske Racer eller Underarter, som kun af- viger fra hverandre i meget ubetydelige Ting. Da flere af de Grun- de, der faar mig til at tro dette, til Dels kan komme i Anvendelse i andre Tilfælde, vil jeg her i al Korthed anføre dem. Dersom de forskellige Racer ikke er Varieteter og ikke nedstammer fra Klippe- duen, maa de være Efterkommere af i det mindste syv eller otte