Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
25 Stamformer; thi det er umuligt ved Krydsning af et ringere Antal at faa de nulevende Racer frembragt; hvorledes skulde man f. Eks. faa en Kropdue frem ved at krydse to Racer, naar ingen af dem havde den mægtige, karakteristiske Kro? De antagne Stamformer maa alle have været Klippeduer, d. v. s. Duer, som ikke bygger Rede i Træer eller i det hele taget har Lyst til at opholde sig der. Men med Undtagelse af Columba livia og dens geografiske Under- arter kendes der kun to eller tre andre Arter af Klippeduer, og de har ingen Karakterer fælles med Husdueracerne. Heraf følger, at de antagne Stamformer enten maa eksistere endnu i de Lande, hvor de oprindelig blev gjort til Husdyr, og dog være Fuglekender- ne ubekendte, — men dette er temmelig usandsynligt i Betragtning af deres Størrelse, Sædvaner og iøjnefaldende Udseende, — eller ogsaa maa de være uddøde. Men Fugle, der har deres Reder paa utilgængelige Steder og er gode Flyvere, er ikke synderlig udsat for at blive udryddede; og den almindelige Klippedue, som har Sæd- vaner fælles med Husdueracerne, er ikke bleven udryddet paa Middelhavets Kyster, ja ikke engang paa flere britiske Smaaøer. Derfor vilde det være meget dristigt at antage, at saa mange Arter med samme Sædvaner som Klippeduen skulde være uddøde. Frem- deles er de forskellige ovenfor nævnte Racer bleven bragt til alle Egne af Verden, og saaledes maa nogle af dem være bleven bragt tilbage til deres Fødeland; men ingen af dem er bleven vilde, skønt Markduen, som er Klippeduen i meget lidt forandret Tilstand, er bleven forvildet flere Steder. Endelig viser den sidste Tids Erfaring, at det er vanskeligt at faa et vildt Dyr til at yngle villigt i Fangen- skab, og dog maatte man, efter Hypotesen om vore Duers Oprin- delse fra mange Stamformer, antage, at de gamle Tiders halvt civili- serede Menneske havde været saa heldig i sine Bestræbelser med i det mindste syv eller otte Arter, at han havde faaet dem fuldstæn- dig frugtbare i Fangenskab. Et Argument, der har stor Betydning og er anvendeligt i flere andre Tilfælde, er dette, at de ovenfor nævnte Racer, skønt de i det hele taget stemmer overens med den vilde Klippedue i Konsti- tution, Sædvaner, Røst, Farve og de fleste Bygningsforhold, dog er den højst ulige i mange andre Ting; man vil forgæves i hele den store Duefamilie lede efter et Næb som den engelske Brevdues, den kortnæbbede Tumlers eller Berberduens, efter opad bøjede Fjer