Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
som Parykkens, efter en Kro som Kropduens og efter Halefjer som
Hugstjertens. Herefter maa man antage, at det halvt civiliserede
Menneske ikke alene havde været saa heldig at faa flere Arter
fuldstændig tamme, men ogsaa at han, med Hensigt eller tilfældig-
vis, havde faaet udsøgte Arter, der afveg i meget høj Grad fra den
almindelige Duetype, og at endvidere alle disse Arter siden er ud-
døde eller ikke senere genfundne. Saa mange besynderlige Forud-
sætninger gør Antagelsen i højeste Grad usandsynlig.
Visse Forhold ved Duernes Farver kan vel fortjene at tages
nøjere i Betragtning. Klippeduen er skiferblaa med hvide Laar (den
indiske Underart, Columba intermedia Strickland, har denne Del
blaa), Halen har en mørk Tværstribe i Spidsen, og de ydre Fjer
har en hvid Rand ved Grunden paa den udvendige Side; Vingerne
har to sorte Tværstriber. Nogle halvt tæmmede Racer og nogle vilde
har, foruden de to sorte Tværstriber. Vingerne spættede med sort. .
Disse forskellige Karakterer findes ikke samlede hos nogen anden
Art af hele Familien. Men i hver eneste god Husduerace forekom-
mer nu og da alle de nævnte Karakterer, lige indtil den hvide Rand