Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

259 naar to Arter krydses, og den, der viser sig, naar man krydser det blandede Afkom. Rene Arters Reproduktionsorganer er naturligvis af en fuld- kommen Beskaffenhed; dog frembringer de, naar de krydses, enten lidt eller intet Afkom. Hybridernes Reproduktionsorganer er ude af Stand til at fungere, hvad man let kan se hos det mandlige Element, baade hos Planter og Dyr, medens de Organer, af hvilke Afkommet dannes, har en fuldkommen Bygning, saa vidt man ved Mikroskopets Hjælp kan se. I det første Tilfælde er de to Kønselementer, som skal danne Embryonet, fuldkomne; i det andet Tilfælde er de enten aldeles ikke udviklede eller ufuldkomment udviklede. Dette er en meget vigtig Distinktion, naar man skal undersøge Grunden til den Goldhed, som findes i begge Tilfælde. Rimeligvis er man gaaet glat hen over denne Distinktion, fordi man i begge Tilfælde betragtede Goldheden som en særegen Gave, der gik langt over vor Forstand. Frugtbarheden hos Varieteterne — det vil sige de Former, om hvilke man ved eller tror, at de har fælles Stamform — i Kryds- ningstilfælde, ligesom ogsaa Frugtbarheden hos deres blandede Af- kom, er for min Teoris Vedkommende lige saa vigtig som Arter- nes Goldhed; thi der synes herved at dannes en bred og klar Adskil- lelse mellem Varieteter og Arter. Grader af Goldhed. — Først om Goldheden hos Arter, der kryd- ses, og hos deres hybride Afkom. Det er umuligt at studere de for- skellige Afhandlinger og Arbejder, som skyldes hine to samvittig- hedsfulde og udmærkede Iagttagere, Kölreuter og Gärtner, der næ- sten helligede hele deres Liv til dette Emne, uden at faa et meget stærkt Indtryk af, hvor overordentlig almindelig en vis Grad af Goldhed er. Kölreuter gør det til en almindelig Lov, men det er at hugge Knuden over; thi i ti Tilfælde, i hvilke han fandt, at to For- mer, som af de fleste Forfattere anses som bestemt adskilte Arter, var frugtbare, naar de krydsedes med hinanden, der siger han uden Tøven, at saa er det Varieteter. Gärtner gør ogsaa Regelen almin- delig, og han benægter, at der er fuldstændig Frugtbarhed i Köl- reuters ti nævnte Tilfælde. Men i disse og i mange andre Tilfælde er Gärtner for at vise, at der er en Grad af Goldhed, nødt til om- hyggelig at tælle Frøene. Han sammenligner altid det største An- tal Frø, som to Arter, naar de første Gang krydses, frembringer, og det største Antal, som deres blandede Afkom frembringer, med 17!