Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
260 det Gennemsnitsantal, som frembringes af begge Forældrene ude i Naturen. Men her synes det mig, at der er kommen en meget alvor- lig Fejl ind, thi for at en Plante skal krydses, maa den lemlæstes, og hvad der er endnu mere vigtigt, den maa holdes afsondret, for at forhindre, at der bliver bragt Støvkorn til den fra de andre Planter ved Insekters Mellemkomst. Næsten alle de Planter, som Gärtner eksperimenterede med, stod i Potte og havde faaet Plads i et Væ- relse i hans Hus. Der kan nu ikke være Tvivl om, at disse Ting ofte skader Planternes Frugtbarhed, thi Gärtner har selv i sin Ta- bel omtrent en Snes Tilfælde, hvor han har lemlæstet Planterne og befrugtet dem kunstigt med deres egne Støvkorn, og (med Ude- lukkelse af alle saadanne Planter som de Ærteblomstrede, hos hvilke der, som bekendt, er Vanskeligheder for Behandlingen) Halv- delen af disse tyve Planter havde faaet deres Frugtbarhed noget for- mindsket. Endvidere, eftersom Gärtner gentagne Gange krydsede nogle Former, som den almindelig røde og blaa Arve (Anagallis arvensis og coerulea), hvilke de mest ansete Botanikere regner for Varieteter, og fandt, at de var aldeles golde, saa kan vi nok kom- me til at tvivle om, hvorvidt mange Arter virkelig, naar de krydses, er saa golde, som han troede. Det er paa den ene Side vist, at Goldheden hos forskellige Ar- ter i Krydsningstilfælde har saa mange forskellige Grader af Styr- ke og aftager saa umærkeligt, og paa den anden Side, at rene Arters Frugtbarhed saa let paavirkes af forskellige Omstændigheder, at det i Praksis er overordentlig vanskeligt at sige, hvor fuldkommen Frugtbarhed ender og Goldhed begynder. Jeg tror ikke, at man kan forlange noget bedre Bevis paa, at dette forholder sig saaledes, end det, at de to mest erfarne Iagttagere, som nogensinde har levet, nemlig Kölreuter og Gärtner, er kommen til diametralt modsatte Resultater for en og samme Arts Vedkommende. Det er ogsaa meget lærerigt at sammenligne — men jeg har her ikke Plads til at gaa ind paa Detaljer — de Beviser, som vore bedste Botanikere an- fører, naar der er Spørgsmaal om, hvorvidt en bestemt tvivlsom Form skal anses for Art eller for Varietet, med Beviser, der er hentede fra Frugtbarhed og som anføres af forskellige Eksperi- mentatorer eller af den samme Forfatter efter Eksperimenter, han har gjort i Løbet af flere Aar. Det kan saaledes vises, at hverken Goldhed eller Frugtbarhed afgiver nogen klar Adskillelse mellem