Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
brider i en mærkelig høj Grad golde. Paa den anden Side er der Ar-
ter, som meget sjældent kan krydses, eller i alt Fald kun yderst van-
skeligt, men Hybriderne er, naar man endelig har faaet dem frem-
bragt, meget frugtbare. Det kan endogsaa hænde, at man finder
disse to modsatte Tilfælde inden for samme Slægt, f. Eks. hos Nel-
liken (Dianthus).
Frugtbarheden baade hos første Krydsninger og hos Hybrider
paavirkes lettere af uheldige Omstændigheder end de rene Arters
Frugtbarhed. Men Frugtbarhedsgraden er ligeledes iboende varia-
bel, thi den er ikke altid den samme, naar man krydser de samme
to Arter under de samme Omstændigheder, men er til Dels afhæn-
gig af Konstitutionen hos de Individer, som tilfældigvis er bleven
valgt til Eksperimentet. Saaledes er det ogsaa med Hybrider, thi
deres Frugtbarhedsgrad findes ofte at være meget forskellig hos de
forskellige Individer, som er bleven opelskede af Frø fra den samme
Frøkapsel og udsat for de samme Betingelser.
Ved Begrebet systematisk Affinitet menes Lighed mellem Ar-
terne i Bygning og Konstitution, særlig i Bygning af Dele, som er af
stor fysiologisk Betydning, og som kun afviger lidt hos de nær-
staaende Arter. Nu er Frugtbarheden hos Produktet af to Arters
Krydsning og hos Hybrider, frembragt af dem, i høj Grad bestemt
af deres systematiske Affinitet. Dette ser man tydeligt deraf, at man
aldrig har faaet frembragt Hybrider mellem Arter, der af Systema-
tikerne henføres til forskellige Familier, og paa den anden Side
deraf, at meget nær beslægtede Arter i Almindelighed krydses
med Lethed. Men der er paa ingen Maade noget bestemt Forhold
mellem den systematiske Affinitet og den større eller mindre Let-
hed, hvormed Krydsningen foregaar. Der kunde nævnes en Mængde
Eksempler paa meget nær beslægtede Arter, som ikke vil krydses
eller i alt Fald meget vanskeligt gør det, og paa den anden Side
kunde der ogsaa nævnes meget skarpt adskilte Arter, som krydses
yderst let. I den samme Familie er der saaledes en Slægt som Dian-
thus, i hvilken overordentlig mange Arter meget let kan krydses, og
en anden Slægt om Silene, hos hvilken det ikke er lykkedes med
de mest vedholdende Anstrengelser at frembringe en eneste Hy-
brid mellem temmelig nær staaende Arter. Selv indenfor Græn-
serne af den samme Slægt møder vi denne Forskellighed. De mange
Arter af Nicotiana (Tobak) er bleven mere krydsede end Arterne