Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
brider i en mærkelig høj Grad golde. Paa den anden Side er der Ar- ter, som meget sjældent kan krydses, eller i alt Fald kun yderst van- skeligt, men Hybriderne er, naar man endelig har faaet dem frem- bragt, meget frugtbare. Det kan endogsaa hænde, at man finder disse to modsatte Tilfælde inden for samme Slægt, f. Eks. hos Nel- liken (Dianthus). Frugtbarheden baade hos første Krydsninger og hos Hybrider paavirkes lettere af uheldige Omstændigheder end de rene Arters Frugtbarhed. Men Frugtbarhedsgraden er ligeledes iboende varia- bel, thi den er ikke altid den samme, naar man krydser de samme to Arter under de samme Omstændigheder, men er til Dels afhæn- gig af Konstitutionen hos de Individer, som tilfældigvis er bleven valgt til Eksperimentet. Saaledes er det ogsaa med Hybrider, thi deres Frugtbarhedsgrad findes ofte at være meget forskellig hos de forskellige Individer, som er bleven opelskede af Frø fra den samme Frøkapsel og udsat for de samme Betingelser. Ved Begrebet systematisk Affinitet menes Lighed mellem Ar- terne i Bygning og Konstitution, særlig i Bygning af Dele, som er af stor fysiologisk Betydning, og som kun afviger lidt hos de nær- staaende Arter. Nu er Frugtbarheden hos Produktet af to Arters Krydsning og hos Hybrider, frembragt af dem, i høj Grad bestemt af deres systematiske Affinitet. Dette ser man tydeligt deraf, at man aldrig har faaet frembragt Hybrider mellem Arter, der af Systema- tikerne henføres til forskellige Familier, og paa den anden Side deraf, at meget nær beslægtede Arter i Almindelighed krydses med Lethed. Men der er paa ingen Maade noget bestemt Forhold mellem den systematiske Affinitet og den større eller mindre Let- hed, hvormed Krydsningen foregaar. Der kunde nævnes en Mængde Eksempler paa meget nær beslægtede Arter, som ikke vil krydses eller i alt Fald meget vanskeligt gør det, og paa den anden Side kunde der ogsaa nævnes meget skarpt adskilte Arter, som krydses yderst let. I den samme Familie er der saaledes en Slægt som Dian- thus, i hvilken overordentlig mange Arter meget let kan krydses, og en anden Slægt om Silene, hos hvilken det ikke er lykkedes med de mest vedholdende Anstrengelser at frembringe en eneste Hy- brid mellem temmelig nær staaende Arter. Selv indenfor Græn- serne af den samme Slægt møder vi denne Forskellighed. De mange Arter af Nicotiana (Tobak) er bleven mere krydsede end Arterne