Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
269
af nogen anden Slægt, jeg tror, men Gärtner fandt, at N. accu-
minata, som ikke er en særlig skarpt adskilt Art, aldrig vilde be-
frugte og heller ikke lade sig befrugte af ikke mindre end otte
andre Arter af Nicotiana. Der kunde nævnes mange analoge Til-
fælde.
Ingen har været i Stand til at udpege hvad Slags eller hvilket
Beløb af Forskellighed, i en eller anden kendelig Karakter, der er
tilstrækkelig til at forhindre to Arter i at krydses. Det kan vises, at
Planter, der er højst forskellige i Sædvaner og almindeligt Udseen-
de, og som har stærkt udprægede Forskelligheder i enhver Del af
Blomsten, selv i Støvkorn, i Frugten og i Kimbladene kan krydses.
Enaarige og perennerende Planter, der kaster deres Løv, og stedse-
grønne Træer, Planter, der bebor forskellige Lokaliteter, og som er
afpassede efter højst forskellige Klimater, kan ofte krydses med
Lethed.
Ved gensidig Krydsning mellem to Arter, forstaar jeg f. Eks.
et saadant Tilfælde, hvor en Hestehingst først er bleven krydset
med en Æselshoppe, og en Æselshingst med en Hestehoppe. Naar
det er sket, saa kan man sige, at disse to Arter er bleven gensidigt
krydsede. Der er ofte den størst mulige Forskel paa den Lethed el-
ler den Vanskelighed, med hvilken gensidige Krydsninger kommer i
Stand. Saadanne Tilfælde er i høj Grad vigtige, thi de viser, at to
Arters Tilbøjelighed til at krydses ofte er aldeles uafhængig af deres
systematiske Affinitet, eller af nogen Forskellighed i deres hele Or-
ganisation, undtagen i deres reproduktive Systemer. Forskellighe-
der i Resultatet ved gensidige Krydsninger mellem de samme to
Arter blev iagttaget for lang Tid siden af Kølreuter. For at nævne
et Eksempel: Mirabilis lalapa kan meget let befrugtes med Støv-
kornet fra M. longiflora, og de saaledes frembragte Hybrider er
temmelig frugtbare; men Kølreuter prøvede mere end to hundrede
Gange i otte paa hinanden følgende Aar, omvendt at befrugte M.
longiflora med Støvkornet af M. lalapa, men det mislykkedes alde-
les. Adskillige andre, lige saa slaaende Tilfælde, kan nævnes.
Thuret har iagttaget det samme Forhold hos visse Tangarter (Fu-
cus). Gärtner kan fremdeles af denne Forskel i Tilbøjeligheden til
at krydses gensidig se, at den er yderst almindelig, naar man ogsaa
tager Hensyn til andet end det stærkeste Udtryk, der findes for det,
Han har iagttaget det, selv mellem nær beslægtede Former (som Lev-