Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
269 af nogen anden Slægt, jeg tror, men Gärtner fandt, at N. accu- minata, som ikke er en særlig skarpt adskilt Art, aldrig vilde be- frugte og heller ikke lade sig befrugte af ikke mindre end otte andre Arter af Nicotiana. Der kunde nævnes mange analoge Til- fælde. Ingen har været i Stand til at udpege hvad Slags eller hvilket Beløb af Forskellighed, i en eller anden kendelig Karakter, der er tilstrækkelig til at forhindre to Arter i at krydses. Det kan vises, at Planter, der er højst forskellige i Sædvaner og almindeligt Udseen- de, og som har stærkt udprægede Forskelligheder i enhver Del af Blomsten, selv i Støvkorn, i Frugten og i Kimbladene kan krydses. Enaarige og perennerende Planter, der kaster deres Løv, og stedse- grønne Træer, Planter, der bebor forskellige Lokaliteter, og som er afpassede efter højst forskellige Klimater, kan ofte krydses med Lethed. Ved gensidig Krydsning mellem to Arter, forstaar jeg f. Eks. et saadant Tilfælde, hvor en Hestehingst først er bleven krydset med en Æselshoppe, og en Æselshingst med en Hestehoppe. Naar det er sket, saa kan man sige, at disse to Arter er bleven gensidigt krydsede. Der er ofte den størst mulige Forskel paa den Lethed el- ler den Vanskelighed, med hvilken gensidige Krydsninger kommer i Stand. Saadanne Tilfælde er i høj Grad vigtige, thi de viser, at to Arters Tilbøjelighed til at krydses ofte er aldeles uafhængig af deres systematiske Affinitet, eller af nogen Forskellighed i deres hele Or- ganisation, undtagen i deres reproduktive Systemer. Forskellighe- der i Resultatet ved gensidige Krydsninger mellem de samme to Arter blev iagttaget for lang Tid siden af Kølreuter. For at nævne et Eksempel: Mirabilis lalapa kan meget let befrugtes med Støv- kornet fra M. longiflora, og de saaledes frembragte Hybrider er temmelig frugtbare; men Kølreuter prøvede mere end to hundrede Gange i otte paa hinanden følgende Aar, omvendt at befrugte M. longiflora med Støvkornet af M. lalapa, men det mislykkedes alde- les. Adskillige andre, lige saa slaaende Tilfælde, kan nævnes. Thuret har iagttaget det samme Forhold hos visse Tangarter (Fu- cus). Gärtner kan fremdeles af denne Forskel i Tilbøjeligheden til at krydses gensidig se, at den er yderst almindelig, naar man ogsaa tager Hensyn til andet end det stærkeste Udtryk, der findes for det, Han har iagttaget det, selv mellem nær beslægtede Former (som Lev-