Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

køjerne, Matthiola annua og glabra), som mange Botanikere kun an- ser for Varieteter. Det er ogsaa en mærkværdig Omstændighed, at Hybrider, som er opstaaet ved gensidige Krydsninger, endskøndt de naturligvis er en Blanding af akkurat de samme to Arter, da den ene Art først er bleven brugt som Fader, og saa som Moder, at disse Hybrider, skønt de sjældent er forskellige i udvortes Karakterer, dog i Almindelighed afviger fra hinanden i Frugtbarhed i ringe, lejlig- hedsvis i høj Grad. Adskillige andre mærkelige Regler kan nævnes efter Gärtner, f. Eks. at nogle Arter har en mærkværdig Evne til at krydses med andre Arter; andre Arter af samme Slægt har en mærkværdig Evne til at give deres hybride Afkom Lighed med sig, men disse to Evner følges aldeles ikke nødvendigt ad. Der er visse Hybrider, som i Stedet for, hvad der er det almindelige, at have en Karakter, der staar midt imellem deres to Forældres, altid nøje ligner en af dem; og saadanne Hybrider er, skønt de udvortes i saa høj Grad ligner deres Forældre, med faa Undtagelser yderst golde. Blandt Hybrider, der paa almindelig Maade staar midt imellem deres Forældre i Byg- ning, fødes der undertiden ganske særegne og abnorme Individer, som nøje ligner en af Forældrene, og disse Hybrider er næsten altid yderst golde, selv naar de andre Hybrider, der er kommen af Frø fra den samme Kapsel, er i temmelig høj Grad frugtbare. Disse Kendsgerninger viser, hvor ganske Hybridernes Frugtbarhed er uafhængig af deres udvortes Lighed med en af Forældrene. Giver vi os nu til at betragte de forskellige Regler, vi her har fremsat og bestemmer Frugtbarheden ved Første-Krydsninger og Hybrider, ser vi, at naar Former, der maa betragtes som gode og skarpt adskilte Arter, krydses, saa gaar deres Frugtbarhed lige fra Nul op til fuldkommen Frugtbarhed, ja, under visse Omstændig- heder til overdreven Frugtbarhed. Endvidere, at deres Frugtbarhed, ved Siden af at være i høj Grad paavirkelig af gunstige og ugunstige Betingelser, er af Naturen variabel. Endvidere, at Frugtbarheden paa ingen Maade altid er lige stor efter den første Krydsning og hos Hybrider, der er frembragt af denne Krydsning. Fremdeles, at Hy- bridernes Frugtbarhed ikke er afhængig af den Grad, i hvilken de i deres Ydre ligner en af deres Forældre. Og endelig, at den større eller mindre Grad af Lethed, med hvilken en Første-Krydsning bringes i Stand mellem to Arter, ikke altid er bestemt af deres syste-