Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

284 som Hybriders Goldhed ikke altid staar i et ganske bestemt For- hold til den Vanskelighed, der var ved at faa den første Krydsning i Stand imellem Stamarterne, saaledes er visse illegitime Planters Goldhed usædvanlig stor, medens der paa ingen Maade var stor Goldhed i den Forbindelse, ved hvilken de opstod. Hos Hybrider, der er kommen af Frø af samme Frøkapsel, er Goldhedsgraden med- født variabel, og saaledes forholder det sig ogsaa paa en udpræget Maade med illegitime Planter. Endelig er der mange Hybrider, der blomstrer rigt og vedholdende, medens andre og mere golde Hy- brider frembringer faa Blomster og er svage, elendige Dværge; nøjagtig lignende Tilfælde kendes for det illegitime Afkoms Ved- kommende hos forskellige dimorfe og trimorfe Planter. I det hele taget forholder illegitime Planter og Hybrider sig gan- ske ens i Karakter og Opførsel. Det er næppe nogen Overdrivelse at hævde, at de første er Hybrider, men saadanne, som er frembragt indenfor Grænserne af den samme Art ved en mindre heldig Kryds- ning af Formerne, medens de almindelige Hybrider er frembragt ved en Forbindelse mellem saakaldte skarpt adskilte Arter. Vi har ogsaa allerede tidligere set, at der i alle Henseender er den nøjeste Lighed mellem illegitime Første-Forbindelser og Første-Krydsninger mellem skarpt adskilte Arter. Dette vil maaske kunne gøres mere indlysende, naar jeg benytter et Eksempel: Lad os antage, at en Botaniker fandt to godt udprægede Varieteter (og der findes saa- danne) af den langgriflede Form af den trimorfe Lythrum Salicaria, og at han besluttede sig til ved Krydsning at prøve, hvorvidt de var specifik forskellige. Han vilde finde, at de kun gav omtrent en Fem- tedel af det normale Antal Frø, og at de i alle de ovenfor nærmere omtalte Henseender bar sig ad, som om de havde været to bestemt adskilte Arter. Men for at være sikker paa sin Sag saa vilde han opelske Planter af det for hybrid antagne Frø, og han vilde finde, at Planterne var jammerlig forkrøblede, ganske golde, og at de i alle andre Henseender bar sig ad som simple Hybrider. Han kunde da paastaa, at han virkelig havde bevist, efter det, der er den alminde- lige Synsmaade, at disse to Varieteter var lige saa gode og bestemt adskilte Arter som nogen anden Art i Verden, men han vilde have taget aldeles fejl. De Kendsgerninger, der nu er meddelt om dimorfe og trimorfe Planter, er vigtige, fordi de viser os, for det første, at den fysiolo-