Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

285 giske Prøvesten: formindsket Frugtbarhed, baade hos Første-Kryds- ninger og hos Hybrider, ingenlunde sikkert afgør, at Arterne er for- skellige; for det andet, fordi vi kan slutte, at der er et eller andet ubekendt Bindemiddel, som sætter de illegitime Forbindelsers Ufrugtbarhed i Rapport til deres illegitime Afkoms, og vi føres til at udvide den samme Synsmaade til Første-Krydsninger og Hybri- der; for det tredje, fordi vi finder, og dette synes mig at være af særlig Vigtighed, at man kan finde to eller tre Former af den sam- me Art, som ikke afviger fra hinanden i andet end i deres reproduk- tive Organer, og som dog er golde, naar de krydses paa forskellig Maade. Hos dimorfe Planter er det kun Forbindelsen mellem de to bestemt adskilte Former, der er fuldstændig frugtbare, og som frem- bringer ganske frugtbart Afkom, medens Forbindelser mellem Indivi- der, der hører til samme Form, er mere eller mindre golde, saaledes at Resultatet er det modsatte af det, vi har hos bestemt adskilte Arter. Hos dimorfe Planter er den resulterende Goldhed aldeles uafhængig af nogen som helst Forskellighed i den almindelige Bygning eller Konstitution, thi den opstaar af Forbindelser mellem Individer, der hører, ikke blot til samme Art, men til samme Form. Den maa der- for være afhængig af de kønslige Elementers Natur, og disse maa da være saaledes lempede efter hinanden, at det mandlige og det kvindelige Element, som forefindes hos samme Form, ikke passer til hinanden, medens de, som forekommer hos de to bestemt ad- skilte Former, gensidigt passer til hinanden. Efter denne Betragt- ningsmaade synes det rimeligt, at (joldheden hos bestemt adskilte Arter, i Tilfælde af, at de krydses, og hos deres hybride Afkom, udelukkende er afhængig af Kønselemenernes Natur og ikke af no- gen almindelig Forskellighed i Bygning eller Konstitution. Vi le- des virkelig til denne samme Slutning, naar vi betragter gensidige Krydsninger, hos hvilke den ene Arts Han ikke kan krydses eller kun med stor Vanskelighed krydses med en anden Arts Hun, me- dens den omvendte Krydsning kan sættes i Værk med stor Lethed, thi denne Forskel paa Letheden ved at danne gensidige Krydsninger og paa deres Afkoms Frugtbarhed maa tilskrives det, at enten det mandlige eller det kvindelige Element hos den første Art har været differentieret i højere Grad i Forhold til den anden Arts Kønsele- ment end i det omvendte Tilfælde. Den udmærkede Iagttager Gärt- ner kom ligeledes til det samme Resultat, nemlig at Arter, naar de