Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

287 lighed, der findes hos to Arter, ikke siger noget sikkert om, i hvil- ken Grad de er gensidig golde, saa at lignende Forskelligheder hel- ler ikke hos Varieteterne vil sige os noget sikkert. Det er næsten vist, at Grunden til Arternes udelukkende Goldhed maa søges i deres kønslige Konstitutions Forskelligheder. Nu har de Omstændigheder, for hvilke de tæmmede Dyr og dyrkede Planter har været udsat, haft saa ringe Tendens til at modificere det reproduktive System paa en saadan Maade, at det førte til gensidig Goldhed, saa at vi har god Grund til at antagePallas’s stik modsatte Lære, den nemlig at saadanne Betingelser i Almindelighed udrydder denne Tendens, hvilket altsaa vil sige, at de tæmmede eller dyrkede Efterkommere efter Arter, som i Naturtilstanden vilde have været golde, til en vis Grad, naar de blev krydsede med hinanden, blev fuldkommen frugt- bare indbyrdes. Saa langt er Dyrkning fra at give en Tendens hen- imod Goldhed, naar vel adskilte Arter krydses, at i flere sikkert iagt- tagne Tilfælde, som vi allerede tidligere har hentydet til, visse Plan- ter er bleven paavirkede paa en modsat Maade, thi de er bleven selv-impotente, medens de dog bibeholder Evnen til at befrugte andre Arter og til at blive befrugtede af dem igen. Dersom Pallas’s Lære om, at Goldheden tilintetgøres ved længe fortsat Dyrkning eller Tæmning, antages, og den kan næppe forkastes, saa bliver det i høj Grad usandsynligt, at de samme Omstændigheder baade skulde fremkalde og udrydde den samme Tendens; dog kunde Gold- hed i visse Tilfælde nu og da fremkaldes, saaledes hos Arter, der har en ejendommelig Konstitution. Jeg tror, at vi nu kan forstaa, hvorfor der ikke hos Husdyrene er bleven frembragt Varieteter, der er gensidig golde, og hvorfor hos Planterne kun nogle faa saa- danne Tilfælde, der straks skal blive omtalt, er bleven iagttaget. Den virkelige Vanskelighed ved det foreliggende Emne er, efter hvad jeg kan se, ikke, hvorfor de dyrkede eller tæmmede Varieteter ikke er bleven gjort gensidig golde i Krydsningstilfælde, men hvor- for dette saa ofte hændes med Naturens Varieteter, saa snart de er bleven modificerede saa meget og saa længe, at de faar Rang af Arter. Det er langt fra, at vi kender noget til Aarsagen, og det er da heller ikke forbavsende, naar vi ser, i hvor høj Grad vi er uvi- dende om det reproduktive Systems normale og abnorme Virken. Men vi kan se, at Arter paa Grund af deres Kamp for Tilværelsen med de mangfoldige Medbejlere maa have været udsat for mere ens-