Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
formede Livsbetingelser lange Perioder igennem end de dyrkede el-
ler tæmmede Varieteter, og dette kan vel nok gøre en stor Forskel
i Resultatet. Thi vi ved, hvor hyppigt vilde Dyr og Planter, naar man
tager dem bort fra deres naturlige Betingelser og dyrker eller tæm-
mer dem, er bleven gjort golde, og de reproduktive Funktioner hos
de organiske Væsener, som al deres Tid har levet og er bleven lang-
somt modificerede under de naturlige Betingelser, vilde rimeligvis
paa en lignende Maade blive i høj Grad følsomme for en unaturlig
Krydsning. Paa den anden Side var Husdyr og dyrkede Planter,
hvad selve Dyrkningen eller Tæmningen udviser, fra Begyndelsen
af ikke i høj Grad ømfindtlige for Forandringer i deres Livsbetin-
gelser, og de kan nu i Almindelighed med uformindsket Frugtbar-
hed modstaa gentagne Forandringer af Betingelserne; saa man kun-
de vente, at de frembragte Varieteter kun i ringe Grad vilde være
tilbøjelige til at faa deres reproduktive Kræfter skadelig paavirkede
ved en Krydsningsakt med andre Varieteter, som var opstaaet paa
en lignende Maade.
Jeg har hidtil talt, som om Varieteter af samme Art ved Kryds-
ning altid er frugtbare. Men det er umuligt ikke at lægge Mærke
til de Vidnesbyrd, der findes om en vis Grad af Goldhed i nogle
faa Eksempler, som jeg i Korthed skal omtale. Beviset er i det
mindste lige saa godt som det, der faar os til at tro paa Goldheden
hos en Mængde Arter, og det er tilmed hentet fra fjendtlige Vidner,
som i alle andre Tilfælde betragter Frugtbarhed og Goldhed som
sikre Arts-Kriterier. Gärtner havde i flere Aar en Slags Dværgmajs
med gule Frø og en høj Varietet med røde Frø, der begge voksede
i hans Have ved Siden af hinanden, og endskønt disse Planter er
særkønnede, saa krydsedes de dog aldrig af sig selv. Han befrug-
tede da tretten af den enes Blomster med Støvkorn af den anden,
men kun et eneste Aks frembragte Frø og det dog kun fem. Der
er i dette Tilfælde ikke Tale om for megen Berøring, der kunde
have indvirket skadeligt, thi Planterne var jo særkønnede. Jeg tror
ikke, at nogen har haft disse Majsvarieteter mistænkt for at være
forskellige Arter, og det er vigtigt at lægge Mærke til, at de hy-
bride Planter, der saaledes opstod, var fuldkommen frugtbare, saa
at selv Gärtner ikke turde driste sig til at anse de to Varieteter for
forskellige Arter.
Girou de Buzareingues krydsede tre Varieteter af Agurker med