Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
289
hverandre, der ligesom Majsen er særkønnet, og han forsikrer, at
Befrugtningen mellem dem indbyrdes er vanskeligere, jo større For-
skellighederne er. Hvorvidt man kan stole paa disse Eksperimenter,
det ved jeg ikke, men de Former, med hvilke der er bleven eks-
perimenteret, regnes af Sagaret, som hovedsagelig grunder sin Klas-
sifikation paa Ufrugtbarheden, for Varieteter, og Naudin er kommen
til den samme Slutning.
Det følgende Tilfælde er langt mærkværdigere og synes i Be-
gyndelsen ganske utroligt; men det er Resultatet af et forbavsende
Antal Forsøg, der er bleven anstillede i Løbet af mange Aar med ni
Arter af Verbascum (Kongelys) af en saa god Iagttager og en saa
afgjort Modstander som Gärtner. Først er der da det, at de gule og
hvide Varieteter, naar de krydses, frembringer mindre Frø, end naar
ensfarvede Varieteter af samme Art krydses. Fremdeles forsikrer
han, at, naar gule og hvide Varieteter af en Art krydses med gule
og hvide Varieteter af en forskellig Art, frembringes der mere Frø
ved Krydsningen mellem de ensfarvede Blomster end ved Krydsnin-
gen af dem, der ere forskelligt farvede. Hr. Scott har ogsaa eksperi-
menteret med Kongelysets Arter og Varieteter, og endskønt han
ikke kan bekræfte de Resultater, Gärtner kom til ved Krydsningen
af forskellige Arter, saa finder han dog, at de forskelligt farvede
Varieteter af samme Art giver færre Frø (omtrent i Forholdet 86 til
100) end de ensfarvede Varieteter. Og dog er der ikke nogen For-
skel paa disse Varieteter i andet end i Farven paa deres Blomster,
og en Varietet kan undertiden fremkomme af den andens Frø.
Kölreuter, hvis Nøjagtighed er bleven bekræftet af enhver se-
nere Iagttager, har bevist den mærkværdige Kendsgerning, at en
bestemt Varietet af den almindelige Tobak var mere frugtbar end
de andre Varieteter, naar den bliver krydset med en vidt forskellig
Art. Han gjorde Forsøg med fem Former, som i Almindelighed anses
for Varieteter, og som han prøvede ved den strængeste Prøve, nemlig
ved gensidig Krydsning, og han fandt deres Afkom fuldkommen
frugtbart. Men en af disse fem Varieteter gav, naar den enten brug-
tes som Fader eller som Moder og blev krydset med Nicotiana gluti-
nosa, altid Hybrider, der ikke var saa golde som de, der blev frem-
bragt af de fire andre Varieteter, naar de blev krydsede med N.
glutinosa. Derfor maa denne ene Varietets reproduktive System
paa en vis Maade og til en vis Grad have været modificeret.
Darwin: Arternes Oprindelse.
19