Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

291 der kunde dog nævnes nogle faa Eksempler paa, at baade Hybrider og Blandingsformer længe har beholdt en ensformet Karakter. Imid- lertid er Variabiliteten i de paa hinanden følgende Generationer maaske større hos Blandingsformer end hos Hybrider. Denne Blandingsformernes større Variabilitet forekommer mig ikke at være saa mærkværdig; thi Blandingsformernes Forældre er Varieteter og for det meste Varieteter af Husdyr eller dyrkede Plan- ter, (idet der er bleven gjort meget faa Forsøg med vilde Varieteter); heraf følger nu, at der har været Variabilitet for nylig, og denne vil ofte være vedbleven og bleven lagt til den, som opstaar ved Kryds- ningsakten. Hybridernes ringe Grad af Variabilitet i første Gene- ration i Modsætning til Variabiliteten i de følgende Generationer er en mærkværdig Omstændighed, som fortjener Opmærksomhed. Den fører nemlig til den Forstaaelse, som jeg har af Grundene til den almindelige Variabilitet, den nemlig, at det reproduktive Sy- stem derved, at det er i høj Grad følsomt for Forandringer i Livs- betingelserne, under disse Omstændigheder fejler i Udførelsen af sin Funktion, den Funktion nemlig, at frembringe Afkom, der i alle Henseender er identisk med Forældrene. Nu nedstammer Hybrider i første Generation fra Arter, der (med Undtagelse af dem, der længe har været dyrkede) ikke paa nogen som helst Maade har faaet deres reproduktive System paavirket, og de er ikke variable; men Hybriderne selv, de har faaet deres reproduktive System alvorlig paavirket, og derfor er da deres Efterkommere i høj Grad va- riable. Men lad os vende tilbage til vor Sammenligning mellem Blan- dingsformer og Hybrider. Gärtner siger, at Blandingsformer er mere tilbøjelige end Hybriderne til at slaa tilbage til en af Forældrene; men dette er, dersom det er sandt, ganske vist kun en Gradsforskel. Fremdeles siger Gärtner udtrykkeligt, at Hybrider mellem længe dyrkede Planter er mere tilbøjelige til Atavisme end Hybrider mel- lem vilde Arter, og dette forklarer rimeligvis den mærkværdige For- skellighed i de Resultater, til hvilke de forskellige Iagttagere er kom- men. Saaledes er Max Wichura i Tvivl om, hvorvidt Hybrider no- gensinde slaar tilbage til deres Forældre, og han eksperimenterede med udyrkede Pilearter, medens Naudin paa den anden Side i de stærkeste Udtryk hævder, at der næsten altid hos Hybrider er Ten- dens til Atavisme, og han eksperimenterede hovdsagelig med dyr- 19*