Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

292 kede Planter. Fremdeles siger Gärtner, at, naar to Arter, som er meget nær beslægtede med hinanden, krydses med en tredje Art, er Hybriderne vidt forskellige fra hinanden, medens Hybriderne ikke er meget forskellige, dersom to meget udprægede Varieteter af en Art krydses med en anden Art. Men saa vidt jeg kan se, er det en Slutning, der kun har et eneste Forsøg til Grundlag, og det synes at være stik imod de Resultater, til hvilke Kölreuter er kom- men ved adskillige Eksperimenter. Dette er de uvæsentlige Forskelligheder, som Gärtner har væ- ret i Stand til at finde mellem Planternes Hybrider og Blandings- former. Paa den anden Side følger, efter Gärtner, Blandingsfor- mernes og Hybridernes Lighedsgrader og Lighedsmaader overfor deres respektive Forældre, og da særligt hos Hybrider, der er frem- bragt af nær beslægtede Arter, de samme Love. Naar to Arter kryd- ses, saa har undertiden den ene overvejende Magt til at danne Hy- brider i sit Billede, og saaledes tror jeg ogsaa, det er med Planter- nes Varieteter. Hos Dyrene har ganske vist ofte den ene Varietet Overvægten over den anden Varietet. Hybride Planter, der er ble- ven frembragt ved gensidig Krydsning, ligner i Almindelighed hin- anden meget nøje, og Planternes Blandingsformer forholder sig ved gensidige Krydsninger paa samme Maade. Baade Hybrider og Blan- dingsformer kan bringes tilbage til en af Forældrene ved gentagne Krydsninger med en af Forældrene i flere paa hinanden følgende Generationer. Disse forskellige Bemærkninger lader sig aabenbart ogsaa an- vende paa Dyrene; men Emnet er her meget indviklet til Dels paa Grund af Tilstedeværelsen af sekundære Kønskarakterer, men end- nu mere paa Grund af, at Overvægt med Hensyn til at nedarve Lighed er stærkere hos det ene Køn end hos det andet, baade naar en Art krydses med en anden, og naar en Varietet krydses med en anden Varietet. Jeg tror f. Eks., at de Forfattere har Ret, som hævder, at Æslet i denne Henseende har Overvægt over Hesten, saa at baade Mulæslet og Muldyret har mere Lighed med Æslet end med Hesten, men denne Overvægt er stærkere hos Han-Æslet end hos Hun-Æslet, saa at Mulæslet, som er Afkom af Æselhingst og Hestehoppe, mere ligner Æslet, som er Afkom af Æselhoppe og Hestehingst. Nogle Forfattere har lagt megen Vægt paa den formodede Om-