Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

udrydder deres Stamformer. Men netop fordi denne Udryddelses- proces har virket efter en saa uhyre Maalestok, maa Antallet af Mellemformer, som tidligere eksisterede, være ganske enormt. Hvorfor er da ikke hver eneste geologisk Formation og hvert eneste Lag fuldt af saadanne Mellemformer? Geologien aabenbarer os gan- ske vist ikke nogen saadan Trinrække af organiske Væsener, og dette er maaske den største og alvorligste Indvending, man kan gøre mod Teorien. Forklaringen ligger, som jeg tror, i den geologi- ske Videns Utilstrækkelighed. For det første burde man nu altid huske paa, hvilken Slags Mel- lemformer der, ifølge Teorien, tidligere maa have eksisteret. Jeg har fundet det vanskeligt, naar jeg saa paa to Arter, at undgaa at fore- stille mig Former, der stod direkte midt imellem dem. Men dette er en ganske fejlagtig Synsmaade; man bør altid se efter Former, der staar midt imellem hver Art og en fælles, men ubekendt Stamform, og Stamformen vil nu i Almindelighed i nogle Henseender have afveget fra alle sine modificerede Efterkommere. Jeg kan oplyse det ved et simpelt Eksempel: Hugstjerten og Kropduen nedstam- mer begge fra Klippeduen; dersom vi nu havde alle de Mellem- former, der nogensinde har eksisteret, saa vilde vi have en temme- lig jævn Række mellem begge de nævnte Dueracer og Klippeduen; men vi vilde ikke have nogen Varietet, der stod direkte midt imel- lem Hugstjerten og Kropduen. Ingen f. Eks., som forbandt en noget udbredt Hale med en noget udvidet Kro, hvilket er disse to Racers Karaktermærker. Fremdeles er disse to Racer bleven saa meget modificerede, at dersom vi ikke havde historisk eller indirekte Bevis for deres Oprindelse, saa vilde det ikke have været muligt ved en blot og bar Sammenligning mellem deres Bygning og Klippeduens (Columba livia) at have afgjort, hvorvidt de nedstammede fra denne Art eller fra en anden beslægtet Art, f. Eks. Columba oenas. Saaledes er det ogsaa med de vilde Arter. Dersom vi betragter Former, der er meget skarpt adskilte, f. Eks. Hesten og Tapiren, saa har vi ingen Grund til at antage, at der nogensinde har eksiste- ret direkte Mellemformer mellem dem, men imellem hver af dem, og en ubekendt fælles Form. Denne fælles Stamform vil i hele sin Organisation have haft megen almindelig Lighed med Tapiren og Hesten, men kan i nogle Punkter af sin Bygning have afveget anse- ligt fra begge, ja maaske endnu mere end de afviger fra hinanden