Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

299 indbyrdes. Derfor vil vi i alle saadanne Tilfælde være ude af Stand til at udfinde Stamformen til to eller flere Arter, selv om vi nøje sammenlignede Stamformens Bygning med dens modificerede Efter- kommeres, det skulde da være, at vi paa samme Tid havde en næsten fuldstændig Kæde af Overgangsformer. Efter min Teori er det jo nok muligt, at en levende Form kan nedstamme fra en anden levende, f. Eks. en Hest fra en Tapir, og i dette Tilfælde maa der have eksisteret direkte Mellemformer mel- lem dem. Men et saadant Tilfælde vilde forudsætte, at en Form i meget lang Tid var forbleven uforandret, medens dens Efterkom- mere have undergaaet et stort Beløb af Forandringer; Princippet for Rivalisering mellem Organisme og Organisme, mellem Barn og Forældre vil imidlertid gøre dette til en meget sjælden Begivenhed; thi i alle Tilfælde søger Livets nye og forbedrede Former at afløse de gamle og uforbedrede. Ifølge Kvalitetsvalgets Teori har alle le- vende Arter været forbundne med hver enkelt Slægts Stamart ved Forskelligheder, der ikke var større, end dem, vi ser mellem Varie- teter af samme Art den Dag i Dag, og disse Stamarter, der nu i Al- mindelighed er uddøde, har i deres Tid paa lignende Maade været forbundne med ældre Arter, og saaledes længere og længere tilbage stadig konvergerende henimod hver enkelt stor Klasses fælles Stam- form. Antallet af Mellemformer og Overgangsformer mellem alle de levende og uddøde Arter maa have været ubegribelig stort. Men de har ganske vist, dersom denne Teori er sand, levet paa Jorden. Tidsrummenes Længde, maalt ved Aflejring1 og Denudation. Uden at tage Hensyn til den Omstændighed, at vi ikke finder fossile Levninger af saa uendelig talrige Mellemformer, kunde man gøre den Indvending, at Tiden ikke kan have slaaet til til et saa stort Beløb af organisk Forandring, idet alle Forandringer er bleven be- virkede meget langsomt. Det er næppe muligt for mig, selv blot at erindre den Læser, som ikke er praktisk Geolog, om de Kends- gerninger, der saa nogenlunde sætter os i Stand til at bestemme Længden af de forløbne Tider. Den, som kan læse Hr. Charles Lyells store Værk om Geologiens Grundsætninger — som frem- tidige Historikere vil omtale som det, der har fremkaldt en Revolu- tion i Naturvidenskaben og ikke vil indrømme, at de forsvundne