Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
300 Tidsperioder har været ufattelig lange, han kan lige saa godt straks lukke denne Bog. Ikke at det er tilstrækkeligt at studere: „The prin- ciples of Geology“ eller at læse Special-Afhandlinger af forskellige Forfattere om de forskellige Formationer for at se, hvorledes en- hver af dem bestræber sig for at give en Forestilling, der ikke altid passer, om hver Formation, eller selv ethvert Lags Varighed. Vi kan bedst faa en Forestilling om den svundne Tid, naar vi faar at vide, hvilke Kræfter det var, der var i Virksomhed, og naar vi lærer, hvor meget af Landenes Overflade, der er bleven ført bort og hvor meget Sediment der er bleven aflejret. Som Lyell med Rette be- mærker, er Udstrækningen og Tykkelsen af Aflejrings-Formationer- ne Resultatet af og Maalet paa den Denudation*), som Jordens Skor- pe andet Steds har undergaaet. Derfor skulde man selv undersøge de uhyre Masser af ovenpaa hinanden liggende Lag og se paa Bæk- kene, hvorledes de fører Dynd med sig, og paa Bølgerne, hvorledes de underminerer Klipperne ved Havet, blot for saa nogenlunde at faa en Forestilling om Længden af Tiden, hvis Monumenter vi ser rundt omkring os. Det er meget belærende at gaa langs med en Kyst, der er dannet af nogenlunde haarde Klipper, og lægge Mærke til den Ødelæg- gelsesproces, der her foregaar. Ved Tidevandene naar Havet i de fleste Tilfælde kun en kort Tid, to Gange om Dagen, Klipperne, og Bølgerne kan kun, naar de fører Sand og Smaasten med sig, gnave bort af Klipperne, thi man har Beviser nok paa, at klart Vand ikke slider Klipperne op. Tilsidst bliver Klippens Grund undermineret, store Bundstykker falder ned, og hvis disse bliver liggende fast, saa maa de slides op Gran for Gran, indtil de er bleven saa smaa, at Bølgerne kan rulle omkring med dem, og saa bliver de noget hurtigere malede til Grus, Sand eller Dynd. Men hvor ofte ser vi ikke, at der langs med Grunden af de stejle Klipper ligger afrundede Klippestykker, alle tykt beklædt med Saltvandsorganismer, noget, der viser, hvor lidt de bliver slidt og hvor sjældent de bliver rullede omkring. Dersom vi fremdeles følger en Række Klippeskær, som er udsat for Ødelæggelse, blot nogle faa Mil, saa vil vi finde, at det kun er hist og her paa et kort lille Stykke eller rundt omkring en Frem- *) Ved Denudation forstaas faste Stoffers Bortførelse af Vandet, det være sig ved Regnskyl, Floder, ved Havets Bølgegang eller Strømninger. O. A.